Løkken Bryghus brygudstyr og navn overtaget af det nye selskab Løkken Nye Bryghus ApS.
En gruppe af personer med lokal tilknytning til Løkken har købt produktionsanlægget samt retten til Løkken Bryghus navnet. Således er der nu oprettet det nye selskab Løkken Nye Bryghus ApS. Skifteretten i Hjørring tog tidligere på måneden Løkken Bryghus ApS under konkursbehandling.
Løkken Folkeblad skriver:
En personkreds af interesserede, med lokal tilknytning til Løkken, har købt produktionsanlægget og retten til navnet Løkken-øl. Købet er sket med god opbakning fra lokalafdelingen af Jyske Bank, som havde overtaget aktiverne i bryghuset.
Håbet er at kunne fortsætte i samme lokaler. Selve pubben Løkken Bryghus, hvor brygudstyret er, drives uafhængigt af Løkken Bryghus. Lederen af pubben Philipp Ellitsgaard havde tidligere tilkendegivet, at hvis Løkken Bryghus ikke overlevede, ville pubben forsøge at få rettighederne til Løkken Bryghus navnet. Det skulle så brygges et andet sted.
Læs mere:
- Der kommer atter højt skum på Løkken-øllet (Løkken Folkeblad)
Fra arkivet:
- Løkken Bryghus er gået konkurs (Beerticker.dk)
- Løkken Bryghus: Brygger ikke, bryggeren sagt op (Beerticker.dk)
[…] Løkken Bryghus genopstår […]