Duelund Bryglade’s Poul Højlund lancerer BBB-site med kraftigt angreb på kontraktbryggerier og bryggerier med forskellige brands.
Poul Højlund, Duelund Bryglade har nu lanceret hjemmesiden for BBB garantimærket – Brygget på Bryggeriet af Bryggeren. Og han langer samtidigt kraftigt ud efter kontraktbryggerier og bryggerier med forskellige brands med følgende:
Forbrugeren skal have en fair chance for at se, hvad der betales for. Det har de ikke i dag fordi:
Industribryggerierne bruger længst afdøde bryggeriers navne til deres industriøl, f.eks. Kongens Bryghus og Skælskør Bryghus. Andre skaber rene marketingslabels som De Fem Gårde og så videre.
På samme måde kører nogle store bryggerier videre med lukkede mikrobryggeriers navne og logoer, så forbrugeren ikke har en ærlig chance for at se, hvor øllet kommer fra. Ølfabrikken er et eksempel på det sidste. Nogle “mikro”bryggerier flytter produktionen til industrianlæg i Polen eller Belgien, men glemmer at skrive det på flasken.
De såkaldte fantom-bryggerier, Mikkeler, Djævlebryg, Beer Here, Klosterbryg med flere brygger på store bryggerier, og bryggeren deltager måske / måske ikke i brygningen.
Dette uddyber Poul Højlund i følgende. Bringes her uforkortet:
Mikroer, fantomer og fupbryggerier (pdf – Poul Højlund, Duelund Bryglade)
Næppe noget menneske her hjemme har overset, at der er sket en ølrevolution. Supermarkedernes hylder bugner af specialøl, og den danskbryggede andel er stærkt stigende. Mikrobryggerierne er etableret i voldsomt antal gennem det sidste halve årti, og de første er helt naturligt også gået fallit igen. For så vidt er alt godt med mindre man da er medlem af en afholdsbevægelse eller andet mistænkeligt.
Men ikke alt er helt godt. Faktisk snydes forbrugerne hver eneste dag, uden at de har en chance for at opdage det. Køb en flaske specialøl fra De Fem Gårde, og du får en flaske industriøl fra Harbo. Der findes ikke noget bryggeri, der hedder De Fem Gårde, – det er et fupmærke. Tilsvarende med Skælskør Bryghus, der også er et af Harboes mærker. Og der er andre eksempler, også fra dydige Carlsberg.
Det hele falder i forbrugerens bevidsthed under kategorien mikrobryg, altså øl brygget på et af de bittesmå bryggerier og plejet og passet med nænsom hånd af den dedikerede brygmester. Men det er løwn, er det, – og den stakkels forbruger har ingen chance for at gennemskue det. Så her følger en forbrugervejledning.
Det er et velkendt fænomen i branchen at få brygget andetsteds, og det kaldes lønbryg eller kontraktbryg. Strengt taget skal der står på flasken, hvor øllet er brygget, men ikke mange retter sig efter det.
Allerede her kan forbrugeren spørge sig selv, om han eller hun egentlig ved, hvor deres dyrt indkøbte øl egentlig er brygget? På det bryggeri, der står på flasken, på et andet dansk bryggeri, lille eller stort, måske i Belgien eller måske i Polen, eller måske helt fjerde sted? For alle muligheder er til stede, og alle muligheder udnyttes p.t. på det danske mikromarked. Og det står kun sjældent angivet.
Alt og alle kan nemlig kalde sig et bryggeri. Et af de mest kendte er to gange kåret som Årets Bryggeri af Danske Ølentusiaster, – trods det, at bryggeriet kun er et navn. Det findes ganske enkelt ikke i den fysiske verden. Fænomenet kaldes i de indviede kredse for fantombryggeri, – en meget rammende betegnelse, som jeg senere vil specificere lidt mere ved også at indføre det noget grovere begreb: et fupbryggeri.
Men er der noget galt i et være et fantombryggeri? Øllet kan jo være lige godt, måske endda bedre, fordi det store lønbryggeri måske har bedre udstyr, dygtigere bryggere og langt mere erfaring. Nej, det er det helt o.k. – så længe vi højt og tydeligt fortæller kunden, at denne flaske fra dette eller hint ”bryggeri” ikke er et produkt fra det ikke eksisterende bryggeri på etiketten, men derimod resultat af dygtigt øldesign og diverse kontrakter om lønbryg.
Derimod er det noget galt med fupbryggerierne. Jeg har nævnt et par af Harboes fupmærker, men Carlsberg kan sandelig også. Kongens Bryghus, grundlagt i 1443 skænkede sit sidste øl i 1842, men man kan minsandten købe øl under det navn den dag i dag. Carlsberg ejer retten til navnet, og hvorfor så ikke smide det på en etiket også?
Der er ikke noget Kongens Bryghus, der er ikke noget Wibroe, og der er ikke noget De Fem Gårde. Det er navne klistret på en flaske, der er brygget og tappet på et stort industrianlæg med samme omkostninger som en discountbajer, men til helt andre detailpriser. Og det er fup.
Nu kaldes det naturligvis ikke fup af branchen selv, derimod en label. Labels kan handles, hvorved køber erhverver sig retten til at lade som om f.eks. Ølfabrikken fortsat findes og producerer øl, mens det i realiteten spyttes ud af Harboes anlæg. Ved alle forbrugere det, eller er der et par stykker rundt omkring, der bliver fuppet?
Øllet kan jo være ganske udmærket, men hvorfor så iklæde det gevandter, der skal få det til at ligne andet end det, det er: industriøl og absolut ikke mikrobryg. Ordentlige mikrobryggerier brygger selv deres øl og sender det ud i eget navn.
Der er intet galt med en god industriøl, men mikrobryg bliver det aldrig. Forskellen er den samme, som forskellen på ægte håndværk og masseproduktion. Det sidste kan opnå en totalt ensartet kvalitet, men der spares overalt, og råvarerne vrides til det yderste. Det første har det individuelle præg, der kommer af menneskelig arbejdskraft, gode råvarer, nænsomme bryggemetoder og forpligtelse på øllets finere nuancer.
Det er dyrt sammenlignet med industriøl, og det er billigt, når man sammenligner med vin af tilsvarende klasse. Men det er fup og bedrag, når industriøl iklædes mikrobryggets kendetegn og sælges til priser, der ganske vist ligger under mikrobryggernes, men skyhøjt over, hvad øllet har kostet at producere.
Hvordan skal vi komme dette uvæsen til livs? Love og regler og bureaukrati? Nej, lad os hellere mærke det ægte mikrobryg på en måde, så forbrugeren aldrig lades i tvivl. Og lad så alle fantomerne og fupperne sejle deres egen sø, forhåbentlig udsat for kritiske forbrugerøjne, der kan genkende et mikrobryg, når de ser det.
Det nye mærke hedder BBB, forkortelsen for Brygget på Bryggeriet af Bryggeren. Og det skal tages helt bogstaveligt, – ikke noget fup eller halvsnyd her. Læs mere om detaljerne på ægtemikrobryg.dk
Garantimærket garanterer ikke for kvaliteten af øllet, derimod for oprindelsen. Det er derefter op til bryggeren at sikre, at mærket også bliver et kvalitetsstempel, som de tilsvarende garantimærker for smør og honning er blevet det.
Skål i godt øl, og lad dig ikke fremover narres til at betale i dyre domme for industriøl i den tro, at der er tale om mikrobryg.
September 2009
Poul Højlund, Duelund Bryglade a/s
Til sidst vil jeg blot minde om, at jeg er en uafhængig nyhedsformidler. Jeg viderebringer gerne modsatte synspunkter til ovenstående. Man er naturligvis også velkommen til at kommentere direkte her på den her post.
Fra arkivet:
Duelund Bryglade lancerer BBB garantimærke for mikrobryg (Beerticker.dk)
BBB garantimærket kan bruges af alle kvalificerede mikrobryggerier (Beerticker.dk)
Måske skal jeg lige understrege, at vi selv i en periode mere eller mindre har været et fantombryggeri, nemlig i det 1½ år, hvor jeg på grund af sygdom ikke kunne brygge selv, og hvor bryggeriet stod mere eller mindre stille.
Det mærke vil ikke garantere andet end sandsynligheden for at en øl er inficeret er større.
Højt Skum
Ole
Fint sagt Ole.
Jeg forstår godt at skrantende danske mikrobryggerier er desperate efter at sælge deres øl. Men at gå efter venner/konkurrenter i branchen er under lavmålet. Mikrobrygbranchen er netop kendt for sine gode samarbejder og fravær af snobberi. Duelund Bryglades øl er nogle af de dyreste på markedet, men langtfra nogle af de bedste. Måske derfor går salget ikke som forventet.
At påstå at ‘fantombryggerier’ brygger på store kommercielle anlæg er noget fis. Mikkeller har brygget sit øl på alt fra et 250 liter anlæg hos Andrik til et 65.000 liter anlæg i England.
Jeg er sikker på at det BBB mærket og Poul Højlunds forsmåede udtalelser ingen effekt har på Mikkellers salg som er vokset kraftigt i kriseåret 2009 og gør det til mest eksporterede danske mikrobryggeri idag. Forbrugerne vil have kvalitetsøl – ikke sur øl der er brygget i en lade et eller andet sted.
Mikkeller har aldrig lagt skjul på ikke at have et bryganlæg og hvor vores øl bliver brygget. På alle øl er henvist til vores hjemmeside hvor der under samtlige øl er angiver hvor de er brygget.
Den største konsekvens at Poul Højlunds mission er uvenskab i branchen. Mon ikke han ødelægger mere for sig selv end for os andre??
Mvh
Mikkel,
Mikkeller
Godt at debatten endelig bliver sparket igang. Poul Duelund har grundlæggende ret i flere betragtninger af markedet for “mikrobryg”.
Jeg undrer mig over at det er et bryggeri (Duelund Bryglade) der tager initiativ til mærket BBB, og ikke f.eks. en forening. Danske Bryghuse, Bryggeriforeningen eller for den sags skyld Danske Ølentusiaster, som jo netop mangler en ny “kamp” og strategi for fremtiden. Desværre har de 3 nævnte foreninger, alle interne konflikter ved at deltage i mærkningen BBB.
Til Poul´s liste over fantombryggerier, kan også tilføjes: Grønland Ice Cap Beer (brygges på Harboe´s bryggeri i Estland) og Raasted Bryghus (brygges og tappes på flaske i Belgien og på Fyn). Fadøl og specialbryg, tappes i Raasted men hvor mange steder forhandler disse?
Øl fra fantombryggerier er bestemt gode øl, men ja få lige landekode eller postnr. for tapning på etiketten. For at man kan påråbe sig titlen “Dansk Mikrobryg” skal øllet vel som min. være brygget på dansk vand?
Danske Henrik Fisker har i flere år designet eksklusive biler for BMW og Aston Martin, men derfor er bilerne jo ikke danske..
Dansk mikrobryg er brygget, tappet på de enkelte selvstændige bryghuse, som samtidig skal blive bedre til at kassere evt. inficeret øl.
Selvom sur øl pt. er meget trendy på ratebeer..
Jeg kunne ikke være meget andet end enig med Ole og Mikkel.
Ideologien bag at ville brygge på professionelle anlæg i stedet for et stykke ombygget mejeriudstyr giver da blot en ide om bryggerens ambition om at få det mest kontrollerede og “rene” produkt ud af processen. Jeg vil i den grad opfordre kontraktbryggere og mikrobryggere til at overse dette mærke som umiddelbart ikke ønsker andet et skabe splid i en branche hvor der normalt er en fantastisk omgangstone.
Det handler om integritet, kammeratskab og frem for alt at få brygget noget af det bedste øl i verden.
Venlig hilsen
Søren
Croocked Moon
På Indslev Bryggeri har vi et Kaspar Schulz anlæg som ikke er computerstyret. Det vil sige at alt foregår manuelt og under konstant overvågning af brygmesteren. Samtidig er vi uafhængige og selvstændige, og brygger hele vores produktion selv. Øllet er altså brygget på bryggeriet af bryggeren, som dog godt nok i dette tilfælde rent faktisk er uddannet brygmester, og ikke har lavet andet end at brygge øl siden han gik ud af folkeskolen. Vi lever altså op til kravene for BBB mærket, lige bortset fra, at vi (gudskelov) sælger mere end 1000 hl om året. At påstå at vi alene af den grund ikke har den samme kvalitet og autensitet i vores produkter som mindre bryggerier er galamatias.
At påstå at man ikke kan lave fremragende øl på store anlæg, er ligså tåbeligt som at påstå at man ikke kan lave dårlig øl på et lille. I virkeligheden er det ikke udstyret det kommer an på, men derimod menneskene bag, uanset størrelsen på foretagenet. Det er Mikkeller et fremragende eksempel på.
Vi forsøger alle at få omtale og profilere os, men at gøre det på beskostning af navngivne konkurrenter er ikke bare uprofessionelt og under lavmålet, det er også ulovligt ifølge den danske markedføringslov.
Det er vel også under lavmålet at f.eks. KlosterBryggeriet sælger sine øl, ved at sige at de brygges på Øm Kloster? Sidst jeg var på Øm var der kun ruiner.. Ja folk i branchen ved hvor de brygges og tappes, men ikke forbrugeren der køber øllet, i Else´s blomsterbix i Ølby..
Man burde tydeligt skrive hvor øllet fysisk er brygget/tappet. Kunden der køber mikrobryg, tror jo tit at Skælskør Bryghus er et mikrobryggeri, på linie med HornBeer osv.
Som Belgien oplever Danmark at der kommer ølturister. Synd for de turister der dukker op på fantombryggeriernes adresser og håber på en rundvisning..
På den anden side burde Duelunds “krav” til dem som kan benytte mærket, justeres. Et mikrobryggeri hvor bryggeren arbejder uden automatik, findes jo i flere størrelser.
Og så vidt jeg ved, kan næsten alle bryggerier til tider brygge inficeret øl, BBB mærke eller ej. Ingen nævnt ingen glemt.
Et tu Brute!
Poul, du rammer under bæltestedet og dit personlige angreb skuffer mig! Jeg må stilfærdigt sige, som en tidligere statsminister engang sagde til en “kollega”: “Det er sgu’ da en mærkelig udlægning af, hvad det er vi gør”! Dette angreb havde jeg egentlig ikke ventet fra dig, men fra andre langt mere skumle kanter. Men tillykke med det! Det er lykkedes dig at gøre dig særdeles uheldigt bemærket i et krampagtigt forsøg på at svine dine kolleger i branchen til. Og som et gammelt ordsprog siger: “Når krybben er tom bides hestene”.
Du er selvfølgelig i din gode ret til at mene hvad du vil, men når du vælger offentligt at inddrage navngive kolleger i dit personlige korstog, og du som her efter min mening groft manipulerer med virkeligheden, og bevidst sammenblander det du med rette eller urette kalder fupbryggerier, med de af os der ikke har røven fuld af penge til at købe eget bryggeri for, eller for den sags skyld at finde en faldefærdig lade til spotpris vi kunne indrette til bryggeri, der hvor vi nu engang bor, ja så er det jeg faktisk bliver ganske harm.
Du har tilmed den frækhed at skrive, at vi “brygger på store bryggerier” – siden hvornår er Herslev Bryghus blevet et stort bryggeri? Og når vi nu er ved den del, så har vi ligesom bl.a. Mikkeller valgt at være 100 % åbne og ærlige om, at vi er et fantombryggeri, og henviser såmænd også til vores hjemmeside på etikketten, ligesom vi løbende har holdt vores forhandlere orienteret om hvor vores øl bliver fremstillet. Vores forbrugere har været særdeles tilfredse med den information, og i lighed med Mikkeller oplever vi heller ikke 2009 som et specielt kriseramt år. Så mon ikke forbrugernes usikkerhed skal findes et helt andet sted?
Vi har på et tidligt tidspunkt indset, at vi gør alle en langt større tjeneste ved at bruge tiden på at udvikle gode recepter på vores 25 liters anlæg, end på at nørde med selve produktionen – det er der til gengæld andre, der er meget dedikerede til. Og den synergi giver efter min mening nu engang både de mest spændende øl, og den bedste kvalitet i øvrigt. Der er satme ikke noget uærligt i det!
Vi er her nemlig først og fremmest i de gode øls sag – men hvad med dig selv?
Jeg er ked af sige det Poul, men jeg tror du har skudt dig selv i foden! Du kommer forhåbentlig aldrig i en situation, hvor du selv IGEN får brug for at fantombrygge, men skulle det ske, har du jo ikke ligefrem skabt dig en større vennekreds i denne omgang.
Venlig hilsen
Per Olaf Huusfeldt
Bryggeriet Djævlebryg
Poul, gamle dreng. Det er vist en om’er…
-Christian fra fupbryggeriet Beerhere
Kære alle.
Jeg må blankt tilstå, at jeg er forbløffet over jeres reaktioner, og da især de meget personlige angreb, der kendetegner nogle af reaktionerne.
Men derudover: Jeg tror ikke, I har fået læste teksten ordentligt igennem, inden I er faret i tasterne.
For det første: jeg retter ikke noget angreb på fantombryggerierne, men skriver tværtimod: “Men er der noget galt i et være et fantombryggeri? Øllet kan jo være lige godt, måske endda bedre, fordi det store lønbryggeri måske har bedre udstyr, dygtigere bryggere og langt mere erfaring.”
For det andet: BBB-mærket er forbrugeroplysning, – ikke et kvalitetsmærke. Også det fremgår klart og tydeligt: “Garantimærket garanterer ikke for kvaliteten af øllet, derimod for oprindelsen. Det er derefter op til bryggeren at sikre, at mærket også bliver et kvalitetsstempel, som de tilsvarende garantimærker for smør og honning er blevet det.”
For det tredje: Jeg angriber heller ikke industriøllet, læs nu igen, hvad der faktisk står, og ikke hvad I tror, der står.
På den BBB-side, der hedder “Hvorfor” står blandt andet følgende:
“BBB-mærket er ikke en kritik af andres bryg, – men vi vil gerne fortælle forbrugeren, hvordan vores øl brygges, og hvad der betales for.
Der brygges godt øl i både slot og vrå.”
For det fjerde: Det, jeg angriber, er fupmærkerne, – der hvor industriøllet forklædes som mikrobryg og altså bevidst færdes i lånte klæder. Jeg synes tilsvarende ikke, at alle de små bryggerier er lige gode til at fortælle, hvor brygget er produceret henne, os selv inklusive.
For det femte: Alle må da vist give mig ret i, at forbrugeren ikke har mange chancer for at se, hvad der er hvad.
For det sjette: Vi har ikke lagt skjul på, at vi selv har fået kontraktbrygget, – ligeledes er BBB-ordningen heller ikke til hinder for, at vi fortsat kan gøre det. Læs nu tingene ordentligt igennem, folkens.
Og til den mere seriøse indvending omkring 1000 hl grænsen: Jeg er ked af tonen i responsen, men selve indvendingen omkring de 1000 hl er god nok; det var det punkt, hvor jeg var mest i tvivl, og som jeg har diskuteret mest med kolleger. Prøv at tjekke siden med “Ofte stillede spørgsmål”, hvor jeg forklarer, hvorfor grænsen havnede netop der. Vil det åbne muligheder, hvis den løftes?
Vi har valgt at gå selv, fordi ingen af de to foreninger ville kunne enes om noget tilsvarende. Det må nødvendigvis give nogle diskussioner og dønninger, og dem tager vi gerne. Men den voldsomt personlige tone ryster mig.
Læg nu ophidselsen til side, og kom ind på banen i stedet.
Venlig hilsen
Poul Højlund
Nu har jeg selv gjort det, jeg opfordrede til, nemlig at lægge ophidselsen til side. Nu ser jeg bedre, hvad der har gjort jer så rasende, hvilket var aldeles utilsigtet fra min side.
Jeg har derfor skyndt mig at fjerne alle navne fra alt materiale. Det var under ingen omstændigheder min hensigt at lave negativ markeds-føring, og jeg kan godt se nu, at det kunne virke sådan. Det beklager jeg meget.
Så ja, ramt i foden, en ommer, – rigtigt. Av. Men jeg trækker ikke i land, – BBB-mærket består uændret, intentionerne er de samme, men formen er betydelig mere afdæmpet.
Venlig hilsen
Poul Højlund
Har besluttet ikke at kommentere Pouls BBB mærkning, men derimod Brian Jensens indlæg med en gang vås om Klosterbryggeriet.
Vi har aldrig lagt skjul på vi får brygget på Indslev Bryggeri, det har stået på vores hjemmeside siden vi startede, vi er stolte af at kunne benytte den expertise andre er i besidelse af, tænker her på Stefan på
Indslev Bryggeri, vi benytter også andres erfaring fra deres hverdag med at brygge kvalitets øl, til at fremstille og udvikle nye og spændende øl.
Klosterbryggeriet
Poul Erik
Poul, jeg er glad for du selv kan se, hvad det var der i den grad gjorde bl.a. mig harm. Og godt du uden yderligere opfordring fjerner de navngivne referencer. Så ingen “hard feelings” omkring det længere.
Som jeg skrev tidligere, er du selvfølgelig i din gode ret til at mene hvad du vil, og til at søsætte dit projekt BBB helt som du finder det for godt – så længe det ikke på bekostning af dine kolleger i branchen vildleder vores i øvrigt ganske kvikke og fornuftige kunder. Men i et drilsk hjørne kunne jeg næsten fristes til på vores øl at skrive: ” Brygget på et Bryggeri af en Brygger” – det ville fortælle netop det, som forbrugeren rationelt set har brug for at vide med hensyn til fødevarekvaliteten, nemlig at øllet ikke er fremstillet uden myndighedernes hygiejnekontrol. Men det ville intet sige om kvaliteten i øvrigt. Det er noget kunden nok skal finde ud af, enten ved at spørge sig frem, eller gennem erfaring fra andre der har smagt den pågældende øl – mund til mund metoden er stærkere end de fleste forestiller sig. Som Abraham Lincoln sagde: “You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time.”
Så moralen er, BBB-mærkningen kan have sin berettigelse, hvis det har stor betydning for en specifik kunde om en given øl nu også er håndbrygget af netop favoritbryggeren selv på bryggerens eget anlæg. Jeg forventer i øvrigt, at man kun kan blive BBB-certificeret, hvis man rent faktisk er ene mand om hele brygge/tappedelen (ellers ved man jo ikke hvem der har haft fingrene i øllet) og i øvrigt ejer sit anlæg, og ikke fx har pantsat det eller på anden måde har gæld i det (så er det jo ikke nødvendigvis helt under ens egen kontrol, hvorved financielle kredse udenfor bryggeriet kan have en negativ indflydelse på hvordan der brygges. Dette må da være et minimumskrav, hvis en BBB-mærkning ikke skal vildlede forbrugeren……..
Omkring det med at være fantombrygger, så skal man ikke glemme hvad fx. andelsbevægelsen har betydet for bl.a. landbrugsproduktionen i Danmark – uden andelsbevægelsen havde fattige husmænd aldrig haft en chance for at tjene en skilling på at lave mælk til fremstilling af mejeriprodukter. Fremsynede landmænd indså, at vejen frem var at blive “fantommejerist”. Landmanden kunne i stedet koncentere sig om at opdrætte de bedst egnede køer, og sørge for de fik de bedst mulige vilkår for at levere en mælk af den bedste kvalitet. Og i fællesskab med andre landmænd, kunne man så få råd til at lade andre med den fornødne ekspertise tage sig af den egentlige produktion.
Det er i princippet nøjagtigt det samme vi gør i dag – vi er fatiige ølbryggere, der ikke hver især har råd til eget produktionsudstyr, men går sammen med andre om opgaven, ofte i langvarige kontraktforhold, der på mange måder kan sidestilles med andelsbevægelsen. Jeg har aldrig hørt det på nogen måde har været en ulempe for forbrugerne, eller det på nogen måde skulle vildlede dem.
Så fik jeg vist luftet ud, og har ikke mere at tilføje for nuværende.
Med venlig hilsen
Per Olaf Huusfeldt
Bryggeriet Djævlebryg
Svar til KlosterBryggeriet:
Nu besøger jeg selv flere af de samme butikker som du leverer til Poul Erik. Stort set alle disse butikker har af sælger (dig) fået den opfattelse at øllet kommer fra Øm Kloster, hvilket også står på front etiketten. Du skriver det på din hjemmeside med småt. De har ikke modtaget mundtlig info fra dig om at dit øl er fra Fyn. En af mine kunder har modtaget vareprøver fra dig med følgende ordvalg: Øl fra Øm Kloster, det er jo næsten lokalt.. (Butik nær Århus)
Flere af butikkerne fortæller mig dog at de undrer sig over at der står Ørbæk på de kasser som øllet fra Klosterbryggeriet leveres i..
Men på Øm Kloster er der jo ikke et bryggeri, og i Ørbæk og Indslev er der ikke noget kloster..
Nu har jeg ikke tid til at deltage i denne debat længere, da jeg skal ud at købe en Ferrari med Lada motor..