Den nye YNWA Beershop i Kolding åbner lørdag den 18. august kl. 11 til 15.
Som det fremgår af navnet er den nye ølbutik nært beslægtet med You’ll Never Walk Alone – Den Engelske Pub i Kolding, som Torben Mathews står bag. Det er øl, som Torben Mathews importerer, der er til salg i butikken.
Torben Mathews far Derek Mathews er til stede ved åbningen.
YNWA Beershop er dog ejet af Henrik Feldthaus. Han fik sidste år Den Regionale Ølpris for at have opbygget en unik stor specialølsafdeling ved Liva i Kolding. Er desuden med i Kolding Bryglaug, som er You’ll Never Walk Alone’s husbryggeri.
Den faste åbningstid vil være fredag kl. 16-18.30 og lørdag 11-14.30. Adressen er Kongebrogade 13 kld. i Solgården.
Læs mere:
- 2011: Den Regionale Ølpris til Henrik Feldthaus (Beerticker PRO)