Opdatering: Artikel nu tilgængelig på nettet
For nogle bryggerier er julesalget ligefrem afgørende for deres overlevelse.
Berlingske Tidende har talt med Tore Jørgensen, Herslev Bryghus om julesalget:
– Julesalget er det tidspunkt på året, hvor man sælger mest af én slags øl. Øllene skal produceres inden, så det er altid meget spændende – det er jo ikke så nemt at sælge juleøl i januar. Hvis vi får en dårlig julehandel, vil det helt sikkert kunne mærkes, siger Tore Jørgensen.
Claus Tarstrup, formand for Danske Bryghus tilføjer, at for nogle bryggerier er julesalget ligefrem afgørende for deres overlevelse.
Han kender til bryggerier, der har op til 40 procent af årets omsætning i november og december. Der er stor forskel på, hvilke typer af øl bryggerierne har satset på, men for de, der satser på juleøl, kan november og december afgøre bryggeriets skæbne.
Per Sten Nielsen, kommunikationschef i Bryggeriforeningen siger om bryggeriernes situation:
– Mange sagde under finanskrisen, at nu lukker alle mikrobryggerierne, men det er ikke det billede, vi har set. Det er faktisk overraskende, at der ikke er lukket flere, i betragtning af at vi har haft en finanskrise. Men der er nogle, der stadig sidder hårdt i det.
Gallup har for Berlingske Tidende lavet en undersøgelse, der viste at sidste år var der specialøl i 12% af de spiselige eller drikkelige firmajulegaver – de udgjorde næsten halvdelen af alle gaver. Markedsføring over for potentielle nye kunder.
Læs mere – artikel nu tilgængelig via evb.dk:
[…] Nyt på Beerticker.dk: Julesalget meget vigtig for mikrobryggerierne […]