Niels Ivar Larsen fra Information har smagt på tre Barley Wines.
Husbryggeriet Jacobsen Barley Wine 2011 får 5 ud af 6:
Barley Wine 2011 er simpelt hen indbegrebet af en fuldgod bygvin: Kraftig i krop, rødlig og sødlig, men ikke voldsom er den præget af den minutiøst kontrollerede signatur-elegance, der er så typisk for kreationerne fra brygmester Ibsen: Med cognac, honning, abrikos, et strejf af anis i næsen og en smag af intens karamelsødme, tørrede frugter og moderat humlebitterhed er kompositionen lykkedes overmåde. Mundfølelsen er rund og blød og alkoholbiddet nok et præsent pift, som dog ikke bør skræmme. Gamle J.C. ville være tilfreds, er mit gæt.
Stone Brewing Old Guardian får topkarakteren seks med ordene:
… gemmer på en bouquet af massiv maltsødme, vanille, smørbagte småkager, grøn peberfrugt og orangeskal. Citrustoner, gæret frugtighed og krydrede bourbounagtige noter dominerer i smagsbilledet, der er markant mere humlet, end man kender det fra de mere traditionelle genrestykker. Et brag af en barley wine, men ikke aggressiv trods høj styrke.
Desuden får Port Brewing Old Viscosity 3 ud af 6.
Læs mere:
- Mageløse maltvine (Information)