Skønsmænd skal vurdere sag mellem Harboes Bryggeri og småaktionærer i GourmetBryggeriet.
Som tidligere omtalt, har GourmetBryggeriet’s tidligere bestyrelsesformand Jens Løgstrup stillet sig i spidsen for de resterende 7,6% småaktionærer i GourmetBryggeriet, hvis aktier tvangsindløses. Fordi de kun får kontant betaling, og ikke kan bytte til Harboe-aktier til en favørkurs.
Nu har Harboes Bryggeri accepteret, at der udpeges skønsmænd af Retten i Roskilde, til at vurdere rimeligheden i dette, skriver Roskilde Avis. Jens Løgstrup siger til avisen:
– Sagen er i realiteten den, at mange mennesker er i klemme med deres opsparing. De vil sandsynligvis vinde 15-20 procent ved at vente med at sælge til efter en afgørelse af denne sag afhængig af Harboe-aktiens kurs. Men det handler for mig lige så meget om principper som om penge, forklarer Jens Løgstrup og vurderer, at sagen sandsynligvis finder en afslutning kort før sommerferien.
Læs mere:
- Harboe bøjer sig i sagen om GB-aktier (Roskilde Avis)
Fra arkivet: