Der spildes ingen tid i forbindelse med at få Harboes Bryggeri’s overtagelse af GourmetBryggeriet på plads.
I dag er der blevet indkaldt til ekstra ordinær generalforsamling i GourmetBryggeriet den 15. maj. Harboes køb af GourmetBryggeriet er betinget af, at GourmetBryggeriets vedtægter angående stemmeretsbegrænsning afskaffes.
Indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling i GourmetBryggeriet (GourmetBryggeriet)
Ændring af selskabets vedtægter
På foranledning af aktionærer repræsenterende over 70 % af selskabets aktiekapital foreslås, at vedtægternes § 9.2. vedrørende stemmeretsbegrænsning for andre bryggerier eller aktionærer kontrolleret af andre bryggerier ophæves. Hvis forslaget vedtages vil bestemmelsen i § 9.2. blive slettet af vedtægterne og der vil herefter ikke være stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne. Forslaget er fremsat i forbindelse med at en række storaktionærer, der råder over 70% af aktiekapitalen i selskabet har indgået en betinget aktieoverdragelsesaftale med Harboes Bryggeri A/S, som nærmere beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 3/2009 af 1. maj 2009.
Vedtagelse af ovennævnte dagsordens forslag kræver, at mindst 2/3 dele af såvel de afgivne stemmer son af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget, jf. Aktieselskabslovens § 78.
Fra arkivet:
Harboe og GourmetBryggeriet – stor og lille fisk (Beerticker.dk)
Harboe køber GourmetBryggeriet (Beerticker.dk)
[…] Harboe + GourmetBrygggeriet: ekstra ordinær generalforsamling indkaldes (Beerticker.dk) […]