Bie’s Bryghus ApS fik et underskud på næsten 295.000 kr. i 2010 – året hvor det åbnede i egen bygning.
I første driftsår med eget brygudstyr og bygning, fik Bie’s Bryghus ApS i Hobro et underskud efter skat på 294.964 kr. I 2009 var der et overskud på 37.832 kr. Egenkapitalen ved udgangen af 2010 var på 6.030.221 kr. – næsten uforandret fra 6.023.999 kr. i 2009.
Underskuddet var forventet, grundet opstartsomkostningerne i forbindelse med at starte egen ølproduktion.
Bryggeridelen af Bie’s Bryghus er siden efteråret 2010 lejet ud til Raasted Bryghus, der betaler en fast lejeafgift for lokaler og udstyr. Martin Jensen, Raasted Bryghus startede ellers ud som freelance-brygger for Bie’s Bryghus i Hobro, da det åbnede juni sidste år. Restauranten er forpagtet ud.
Flaskeøllet brygges ved Indslev Bryggeri. Nordjyske.dk skriver:
Martin tager til Indslev Bryggeri på Fyn og brygger en portion øl efter samme opskrift som i vort eget bryggeri, hvor det så lagres og tappes på flasker med vore egne etiketter. Det er os, Bies Bryghus, der ejer opskrifterne og produktionsbladene på det øl, der sælges som Bies øl, understreger Hans Jacob Bæch.
Hans Jacob Bæch er formand for Bie’s Bryghus.
Om generalforsamlingen skriver Nordjyske.dk:
Direktør Lars Udby trådte på generalforsamlingen ud af bestyrelsen. Der var genvalg af Hans Jacob Bæch og Claus Glenvad Nielsen. Ny i bestyrelsen er direktør Ulrich Bastrup, Hotel Amerika.
Læs mere:
- Bie’s Bryghus ApS Årsrapport for 2010 (pdf – Bie’s Bryghus)
- HumleBien flyver (Nordjyske.dk) – alternativ link
- Øl og mormor-mad på Bie’s Bryghus (Nordjyske Stiftstidende)
Fra arkivet:
- Martin Jensen brygger efter behov på Bie’s Bryghus og Raasted Bryghus (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus satser lokalt (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus åbnet i dag (Beerticker.dk)