Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har smagt på fire hollandske øl.
Bedst bedømt bliver Blond fra Brouwerij Emelisse, der får de maksimale seks stjerner:
Den smukke, solgule Emelisse Blond overrasker positivt, det er ikke en traditionel blond, men en kæk IPA med en forfriskende humleattitude. Brygmesteren på det relativt nyåbnede bryghus har valgt at krydre øllet med den hippe newzealandske humle Nelson Sauvin, som kan sammenlignes lidt med druen Sauvignon Blanc. Veldrejet maltkrop og lækre tropiske frugtnoter med indslag af grape, melon og hyldeblomst. Destinkt bitter finale. En fræk og frisk øl, herlig på terrassen i forårets spæde solstråler.
Ikke frit tilgængelig: Hollandsk velsmag (Ekstra Bladet)