Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire af de foreløbig seks øl fra MAD Beer. Et samarbejde mellem Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller og chefkokken Jakob Mielcke. To af øllene får de maksimale seks stjerner:
Salt er den ene øl, der får seks stjerner:
Salt er brygget med saltsyltede, japanske umeboshi-blommer og brettanomyces (vildgær), som ender med en fin, afstemt, saltsyrlig øl med unikke noter af hestestald, østerssauce, gule blommer og tropiske frugter. En eksklusiv øl som er yderst skaldyrsvenlig, men den kan også nydes solo i store sherryglas. Kort og godt – stor brygkunst.
Den anden øl der får seks stjerner er Sur – en spontangæret øl med citrusfrugten yuzu:
Resultatet er en hvinende sur øl, hvor der i smag og aroma er besnærende noter af hvid balsamico, fyrrenåle, lime- og grapefrugt. Find champagneglassene frem og server den ædelsure, let bitre øl som aperitif. Den gyldne, men også uklare øl, er mere end en fræk og forførende øl. Den er et ekstremt mesterværk.
Ikke frit tilgængeligt: Øl og mad (Ekstra Bladet)