Nordøst for Skive er det nye bryggeri Staarup på vej.
John Smith står bag det nye såkaldte haandbryggeri Staarup. Han er lige nu i gang med at ombygge stald og lade til bryggeri, hvorefter han håber at kunne påbegynde brygning midt i august. Hvis det holder forventes åbningsarrangement sidst i september.
Der skal brygges på 2 stk. 100 l gruekedler, og John Smith stiler mod, at det skal blive et fuldtids projekt. Interessen startede i 2004.
Tre opskrifter er gennemprøvede og klar:
- Humlebier – mørk ale med chokolademalt og rundet med honning fra egen bigård.
- Pitchfork – ravgylden ale med let strejf af røg.
- Pitchfork Jalapeno – variant af Pitchfork med jalapeno.
John Smith’s svoger har også en stor interesse i ølbrygning. En julebryg, som han står bag, bliver noget af det første der brygges.
Staarup vil desuden tilbyde brygdage, hvor man kan være med til at brygge øl enten efter egen opskrift eller Staarup’s opskrift. Desuden kan virksomheder få brygget deres egen øl.
View Larger Map
Staarup ligger i kørselsafstand 8 km nordøst fra centrum af Skive i nærheden af Højslev. Tæt på Limfjorden.
Dette er en understregning af, at det langt fra er slut med nye bryggerier i Danmark. Kan allerede løfte sløret for, at Beerticker.dk i morgen bringer nyheden om endnu et nyt kontraktbryggeri.
[…] arkivet: Det nye bryggeri Staarup åbner til efteråret […]