Opdateret med medieomtale
Der drikkes mindre øl og mere cider oplyser Danmarks Statistik i dag.
Fra Danmarks Statistik – bemærk at cider kategoriseres som vin ved Danmarks Statistik:
Danskerne drikker færre øl, men lidt mere vin.
I 2009 drak vi 476 mio. liter øl, hvilket er 6 pct. lavere end året før – en tendens, der er set de seneste år. I 2005 toppede forbruget med 574 mio. liter, og vores forbrug er altså faldet 17 pct. siden. Omvendt er det med forbruget af vin. Sidste år steg forbruget med 2 pct. til 189 mio. liter. Det er 9 pct. højere end i 2005, hvor vi drak 173 mio. liter. Omregnet til ren alkohol er forbruget dog ikke vokset, selv om mængden af vin er steget. Stigningen i vores forbrug af vin er således sket blandt produkter med relativt lavt indhold af alkohol som fx cider på bekostning af mere traditionelle typer vin med en højere alkoholprocent.
Der fremgår intet om specialøl i forhold til almindelig øl.
Læs mere:
- Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 309 (pdf – Danmarks Statistik)
- Faldende øl salg, stigende cider salg (video – Børsen TV)
- Vi dropper øl og springer på vinen (Ritzau via jv.dk)