Politiet er mødt op på brygmestres bopæl med store bødeforlæg, hvis indberetninger til Dansk Retursystem ikke er lavet til tiden.
Viborg Stifts Folkeblad skriver fra den ølpolitiske konference på Viborg Bryghus i går:
Dansk Retursystem betegnes som »unødigt bureaukratisk« af de små bryggerier. Blandt andet fordi selskabet holder fast i at arbejde med papirformularer i stedet for elektroniske indberetninger.
På konferencen blev det fortalt, at nogle brygmestre har oplevet, at politi møder op på deres bopæl for at aflevere store bødeforlæg. Det er sket, hvis ikke indberetninger til Dansk Retursystem er lavet præcist til tiden.
Vicedirektør i Dansk Retursystem, Heidi S. Larsen, lovede på konferencen at tage sagen op i dialog med mikrobryggerierne.
Læs mere:
- Mikrobryggerier: »Vi drukner i bureaukrati« (Viborg Stifts Folkeblad)