Opdateret med mere omtale af FoodCulture’s artikel
Planer om at der nu skal forskes i, at dansk humle kan dyrkes i større mængder. Samt mere om den tidligere omtalte nye øl – Fynsk Humle – fra Stensbogaard Bryghus, som er på vej.
Brygmester Claus Lund, Stensbogaard Bryghus siger til TV2/Fyn om Fynsk Humle:
– Det er i fuld gang med at gære og nu skal det bare modne, så vi får den helt rigtige fynske smag frem.
Gitte Kjeldsen Bjørn fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, som står bag dansk humle projektet siger til TV2/Fyn:
– Vi har eksperimenteret med forskellige sorter, og har nu udvalgt to sorter, som vi anvender til brygning. Den ene fandt vi i hegnet lige uden for bryggeriet og den anden stammer fra Birkum.
Den lokale sort fra Pederstrup har en stærk aroma, mens humlen fra Birkum har den rigtige bitterhed. Tilsammen giver de to humler den helt rigtige smag til den første ægte fynske øl. Malten er dyrket af en lokal bondemand i Pederstrup.
Her kan jeg tilføje, at begge humler er brugt til den nye øl, som er på vej fra Stensbogaard Bryghus.
Læs mere:
- Ølsensation: ægte fynsk humle på vej (TV2/Fyn)
Dyrkning af dansk humle i større mængder
Dansk humle projektet – og fremtiden for dansk humle – skrives der også om i det nye nummer af FoodCulture. 101 forskellige danske humler er der blevet indsamlet i løbet af projektet. Gitte Kjeldsen Bjørn siger til FoodCulture:
– Der er helt sikkert fremtid i dansk humle. Men der er nogle hurdler, der skal klares først. Vi skal have nogle større arealer, for hvis f.eks. Carlsberg skal blive interesseret i dansk humle, skal de jo have det til en god pris. Derfor skal vi tilpasse maskinhøsten og dyrkningssystemet til danske forhold, og det vil vi søge penge til i et nyt projekt.
Læs mere:
- Ægte dansk øl (FoodCulture) – her kan artiklen ses med billede (s. 15, pdf)
Fra arkivet:
- Dansk humle, Stensbogaard Bryghus Fynsk Humle på vej (Beerticker.dk)
- Stensbogaard Bryghus fynsk humle eksperiment (Beerticker.dk)
- Den Danske Ølpris 2009 gik til Gitte K. Bjørn (Beerticker.dk)
[…] Bryghus: Mere om den tidligere omtalte Fynsk Humle øl, som er på vej. Med to fynske humler. Bryghus klar med ægte fynsk øl (Fyens […]