I årets første 8 måneder er salget af dåseøl steget med 11% i Coop’s butikker, så det nu udgør 45% af det samlede salg. Carlsberg har svært ved at følge med efterspørgslen.
Næste år forventer Coop – som er lig Fakta, Kvickly, Irma og diverse Brugsen – at over halvdelen af øl salget vil være på dåse. Hos Dansk Supermarked – Netto, Føtex, Bilka og Salling – er salget af flaskeøl dog stadig noget større end dåseøl. Men væksten i salget af dåseøl er også markant ved Dansk Supermarked.
Hvor salget af dåse-øl for 3-4 år siden var stort set nul, så udgør dåserne nu næsten halvdelen af det samlede øl-salg i Coop’s butikker.
Ny opgørelse fra Coop viser, at i årets første 8 måneder er salget af dåseøl steget med 11 procent. Dermed har dåserne nu en andel af det samlede salg på 45 procent.
Kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop mener, at der er to årsager til, at danskerne går over til dåser:
– For det første har vi markedsført dåserne mere. Ofte har vi frit valg mellem 30 øl på flaske og 24 på dåse til samme pris. Og her kan vi se, at flere og flere vælgerne dåserne, selv om styk prisen altså er lidt højere. Det skyldes, at der er en ekstra bekvemmelighed ved dåserne. De vejer mindre og de fylder mindre.
Dåseøl er mærkbart dyrere end øl på flaske, og derfor kommer væksten bag på branchen i en tid, da kunderne har fokus på prisen. En ramme med 24 dåseøl koster typisk det samme som en kasse med 30 flasker. Ved salg af enkelte øl er prisforskellen ofte større.
Dåserne blev tilladt i Danmark i 2002.
Læs mere:
Danskerne er gået fra flasken: Halvdelen af ølsalg nu dåser (Coop)
Forbrugerne tørster efter dåser (epn.dk)
[…] Bryghus tager nu konsekvensen af det stærkt stigende salg af dåseøl. Thisted Dagblad skriver: Som noget helt nyt, men nødvendigt, lancerer Thisted Bryghus sin pilsner […]