Opdateret
Bryghus Horsens er politianmeldt for at have overtrådt værdipapirlovgivningen.
Bryghus Horsens har i foråret udbudt aktier til offentligheden, uden at offentliggøre et godkendt prospekt, hvilket er en overtrædelse af værdipapirlovgivningen. Derfor er Bryghus Horsen blevet anmeldt til politiet af Finanstilsynet, efter sagen har været forelagt Fondsrådet.
Som hovedregel må der ikke udbydes aktier til en bredere kreds, uden der foreligger et tegningsprospekt, som er blevet godkendt af Finanstilsynet.
– Vi var desværre ikke opmærksomme på, at man skulle søge tilladelse. Vi var simpelthen ikke klar over, at loven er skruet sådan sammen, siger bryghusdirektør Erik Andreasen til Horsens Folkeblad. Han erkender, at sagen kan ende med en bøde – “og den må vi i så fald betale”.
Direktøren ønsker i øvrigt fortsat ikke at oplyse, hvordan salget af aktier rent faktisk gik.
Læs også:
Lov om værdipapirhandel m.v. § 44, stk. 1, § 45, stk. 1, og § 46, stk. 1 – politianmeldelse – Bryghus Horsens A/S (Finanstilsynet)
Bryghuset: – Vi kendte ikke loven godt nok (Horsens Folkeblad.dk)
Finanstilsynet politianmelder tre selskaber (Business.dk)
Finanstilsynet politianmelder selskaber (Børsen)
Finanstilsynet politianmelder tre selskaber (RB-Børsen via EuroInvestor)
Finanstilsynet anmelder tre selskaber for overtrædelser af lov om værdipapirhandel (NPinvestor.dk)
[…] Horsens ærgrer sig over politianmeldelsen fra Finanstilsynet, fordi bryghuset i foråret udbød aktier, uden først at have offentliggjort et godkendt prospekt […]