Brøggeriets nye brygmester Torsten Hansen blev præsenteret i forbindelse med overrækkelsen af Dansk Ølmærke.
Fredag fik restaurantbryggeriet Brøggeriet på Rådhustorvet i Sønderborg overrakt Dansk Ølmærke 2010 af Danske Ølentusiasters lokale afdeling. Stor viden, bredt sortiment og gode øl var begrundelsen.
Det var samtidig anledning til at den nye brygmester 40-årige Torsten Hansen blev præsenteret. Trods navnet er han tysker og bor i Flensborg. Uddannet som brygger og malter på Dinckelacker i Stuttgart. Han har bl.a. også været på Maisel’s i Bayreuth.
Brøggeriet blev sidste september overtaget af restauratør Allan Jylov samt Sønderborg Korn, og efterfølgende blev det medlem af Bryggeriforeningen.
Jette og Michael Kisling startede Brøggeriet i 2007, som en udvidelse af den eksisterende kaffebar Kaffariet. Med Christian Behrens som brygmester med opstartshjælp fra Bryggeriet Skands. Christian Behrens var da også tidligere brygger ved Skands.
Læs mere:
- Dansk Ølmærke 2010 til Brøggeriet (ale.dk, Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Sønderborg) – alternativ link (jv.dk)
- Dansk Ølmærke overrakt til Brøggeriet i Sønderborg (jv.dk)
- Brøggeriet får Dansk Ølmærke (jv.dk)
Fra arkivet:
- 2008: Øl kan mere end vin (FRI/Berlingske)