Opdateret
Berlingske har fået analyseret 56 bryggeriers regnskaber. Tre ud af fire havde underskud, ca. 30 procent vurderes til at være i risiko for at gå konkurs de kommende år.
Kreditvurderingsselskabet Soliditet har lavet analysen for Berlingske Business, der viser at 18 ud af de 56 bryggerier ikke er kreditværdige:
Soliditet har analyseret regnskaberne og en lang række selskabsforhold for de i alt 56 danske bryggerier i selskabsform, der har tilgængelige regnskaber. På baggrund af analysen bliver 32 procent af bryggerierne stemplet som »ikke kreditværdige«, mens det frarådes at yde enhver form for kredit, uanset om der stilles sikkerhed, til 29 procent af bryggerierne.
Analysen, som Soliditet har foretaget for Berlingske Business, viser samtidig, at 73,5 procent af bryggerierne havde underskud i det senest tilgængelige regnskabsår.
Det fremgår også af analysen, at 34 procent af bryggerierne har mistet egenkapitalen. Berlingske fortsætter:
Bryggerianalytiker i Jyske Markets, Jens Houe Thomsen, vurderer, at mange af de nystartede bryggerier har fokuseret for entydigt på brygningen og knap så meget på salg, markedsføring, indkøb og distribution.
Bryggeriforeningens direktør Niels Hald siger:
– Jeg vurderer faktisk, at mange bryggerier har klaret sig fint i forhold til den økonomiske krises omfang. Men både bankernes tilbageholdenhed, faldende priser og råvareleverandørernes krav om fremrykkede betalinger har været hård ved mange, siger Niels Hald.
Niels Hald vurderer samtidig, at den værste krise er ovre.
Berlingske skriver også om Nørrebro Bryghus i dag. Den artikel er ikke frit tilgængelig på nettet, men der er heller ikke noget reelt nyt i forhold til det der før har været fremme.
Men administrerende direktør Hans Henrik Gram, Nørrebro Bryghus siger til Berlingske Business, angående at detailhandlen skærer ned i ølsortimentet:
– Udviklingen betyder, at en række små og mellemstore danske bryggerier formentlig vil bukke under. En del bryggerier er meget afhængige af en enkelt kunde eller to, og når kunderne skærer ned på ølsortimentet, kan det være fatalt.
Læs mere:
- Mikrobryggerier i massiv krise (Business.dk/Berlingske)
- Ikke frit tilgængelig: Grøn profil skal hjælpe Nørrebro Bryghus (Berlingske Business)