WarPigs åbner 10. april

WarPigs logo

Åbningsdatoen for den nye københavnske brewpub WarPigs er offentliggjort i dag – det bliver den 10. april. Mikkeller skriver:

WarPigs åbningsdato på plads 

Mikkellers store brygpub i Kødbyen åbner 10. april. Åbningen bliver den største i bryggeriets historie med 1.000 liter gratis øl, Texas barbecue, live-musik og masser af opsigtsvækkende happenings.

Ølentusister og madelskere kan nu endelig sætte kryds i kalenderen. Det er nu er det sikkert og vist, at mikrobryggeriet Mikkellers hidtil største projekt – brygpubben WarPigs i Kødbyen – åbner dørene 10. april.

Brygpubben, der er et samarbejde mellem det verdenskendte amerikanske mikrobryggeri Three Floyds Og Mikkeller, byder på Texas barbecue i gennemført stil og 22 haner af dansk-amerikansk øl at vælge fra – friskbrygget på WarPigs egne kedler. Åbningen bliver lidt af en brag.

“Det bliver så vildt, og jeg glæder mig som et lille barn. Det bliver ikke noget med pindemadder, velkomstdrinks og høflig snak. Vi giver den fuld gas på alle planer, og det bliver den absolut største event i Mikkellers hidtidige historie,” Fortæller Mikkel Borg Bjergsø, Mikkellers indehaver, der kan garantere, at en lignende åbning aldrig har fundet sted i København før.

“Uden at røbe for meget forsøger vi med åbningen at matche WarPigs helt unikke univers: en krydsning af Three Floyds metal-image, Kødbyens Vesterbro-feeling og interiørets mystiske Twin Peaks-diner-stil. Det bliver et moderne karneval,” fortæller Kamilla Hannibal, Event-og Kommunikationsmanager, WarPigs.

Særlig treat til troopers

Udover gratis, friskbrygget øl og masser af lækre snacks og smagsprøver til menigmand, får de særlige medlemmer af WarPigs Troopers, en helt særlig treat på åbningsdagen.

Ølelskere har fra 1. februar haft muligheden for at melde sig ind i WarPigs Troopers ved at vælge mellem fire forskellige medlemskaber, der koster fra $100 til $10.000 – og yderligere ét helt særligt medlemskab (Generalen), der kræver en særlig ansøgning. WarPigs har allerede nu solgt over 100 medlemsskaber.

Som medlem af WarPigs Troopers får man generelt rabat i baren, adgang til særlige, lukkede events, forsalg af WarPigs limited edition flaskeøl, speciallavet merchandise m.m. Og adgang til ellers lukkede områder af WarPigs.

På åbningsdagen bliver medlemmerne – der allerede dagen før er hilst velkommen ved en særlig ceremoni – én for én inviteret ind i Generalens hemmelige kammer til en eksklusiv smagsprøve. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *