Rekord: 1.108 nye danske øl i 2014 – 3 nye øl hver dag

For første gang over 1.000 nye øl. Bryggeriernes økonomi er bedre viser regnskabstallene. 21 nye bryggerier debuterede i 2014, så der nu er 159.

Nye danske øl 2014

Hold dig opdateret via Facebook: Følg Beerticker de nærmeste dage for mere dækning af ølåret 2014 – samt hvad der kommer i 2015 via Facebook

Danske bryggerier slog alle rekorder i 2014. Hele 1.108 nye danske øl kom på markedet i Danmark i 2014. Dermed i gennemsnit 3 nye danske øl hver dag.

Det fremgår af årslisten fra Beerticker, der har stået for oversigterne over nye danske øl siden 2007. Den i særklasse mest komplette og korrekte oversigt, der eksisterer.

Antal nye danske øl på det danske marked siden 1999:

  • 1999: 17
  • 2000: 15
  • 2001: 21
  • 2002: 30
  • 2003: 54
  • 2004: 82
  • 2005: 234
  • 2006: 506
  • 2007: 556
  • 2008: 647
  • 2009: 604
  • 2010: 590
  • 2011: 616
  • 2012: 756
  • 2013: 927
  • 2014: 1.108

I løbet af de sidste 10 år er der således kommet 6.544 nye øl.

Udover de 1.108 nye danske øl i 2014, stod de danske bryggerier bag yderligere 101 øl. Det dækker dels over øl, der kun kom på markedet i udlandet. Foruden øl brygget i samarbejde med og ved udenlandske bryggerier – såkaldte samarbejdsbryg. Med dem medregnet stod de danske bryggerier bag 1209 øl.

Rekordlisten med de mange nye øl kan ses her:

Bryggerier og kontraktbryggerier der kom med flest nye øl i 2014:

Her er angivet de øl, der kom på det danske marked i 2014.

  • 137: Mikkeller
  • 75: Ølsnedkeren
  • 38: Nørrebro Bryghus
  • 36: To Øl
  • 35: Det Lille Bryggeri (inkl. Shadow Brew)
  • 28: Amager Bryghus
  • 25: Hornbeer
  • 23: Stronzo Brewing Co.
  • 22: United Beverage (De Jyske Bryghuse og Bryggerigaarden)
  • 22: Munkebo Mikrobryg
  • 21: Randers Bryghus (inkl. Raasted Bryghus)

Langt hovedparten af Mikkellers øl kontraktbrygges ved andre bryggerier. Igen i 2014 var københavnske Ølsnedkeren således det danske bryggeri, som har brygget flest øl på eget anlæg.

Økonomien er nu bedre

Økonomien ser nu også bedre ud for de mindre og små danske bryggerier. Det viser Beerticker’s unikke overblik over årsregnskaber fra de 77 mindre og små danske bryggerier, der har offentlige årsregnskaber. Det eneste komplette overblik, der eksisterer.

Her er nogle udvalgte tal fra de 77 årsregnskaber, der kom i 2014 (tallene inkluderer ikke Danmarks fire største bryggerier – Carlsberg, Royal Unibrew, Harboes Bryggeri og Bryggeriet Vestfyen).

Bruttoresultat (samlet for 77 bryggerier):

  • 2010: 124.040.000 kr.
  • 2011: 132.249.000 kr.
  • 2012: 191.388.000 kr.
  • 2013: 206.064.000 kr.

Årets resultat (efter skat – samlet for 77 bryggerier):

  • 2010: -19.669.000 kr.
  • 2011: -273.000 kr.
  • 2012: 10.800.000 kr.
  • 2013: 18.082.000 kr.

Egenkapital (samlet for 77 bryggerier):

  • 2010: 95.585.000 kr.
  • 2011: 114.375.000 kr.
  • 2012: 143.731.000 kr.
  • 2013: 153.973.000 kr.

Den overordnede tendens er klart, at økonomien forbedres fra år til år.

Nye bryggerier i 2014

Danmark har nu 159 bryggerier og kontraktbryggerier. Sidstnævnte får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg.

Hele 21 bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2014:

  • Abelgren & Ramved (bryggeri)
  • Bryghuset Riis (bryggeri)
  • Cold Island Brewery (bryggeri)
  • Det Våde Får (bryggeri)
  • Frederiksberg Bryghus (bryggeri/ kontraktplaner for større bryg)
  • Magtenbølle Honning & Mjød (bryggeri)
  • Mikrobryghus StrynØL (bryggeri)
  • Nordisk Bryghus (bryggeri)
  • Odden Bryg (bryggeri, genåbnet efter to år)
  • Rocket Brewing Company (bryggeri)
  • Slangerup Bryghus (bryggeri)
  • Spybrew (bryggeri)
  • Stormgården Håndbryg (bryggeri)
  • Vestslesvigsk Bryghus (bryggeri)
  • Gildet Bryglaug (kontrakt)
  • Gudenådalens (kontrakt)
  • Gypsy Inc. (kontrakt)
  • Mad Beer (kontrakt)
  • Maddog Brewing Co. (kontrakt)
  • TeeDawn (kontrakt)
  • Vassingerød Bryghus (kontrakt)

Til gengæld var der kun 7, der lukkede. Af dem var det kun Stronzo Brewing Co., Vejle Bryghus og Medici Beers, der gik konkurs. Nordkystens Bryghus lukkede grundet manglende tid. W-Brew stoppede bl.a. fordi det var for surt at have med Dansk Retursystem at gøre. Endelig stoppede de meget små foretagender BrewChimp Brews og Den Gale Brygger også.

Hold dig opdateret via Facebook: Følg Beerticker de nærmeste dage for mere dækning af ølåret 2014 – samt hvad der kommer i 2015 via Facebook

Rekord øllisten:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *