Raasted Bryghus starter igen

Opdateret med mediedækning

Martin Jensen skal brygge igen, efter en gruppe overvejende lokale erhvervsfolk har muliggjort, at det ellers konkurslukkede Raasted Bryghus kan videreføres.

Fredag 19. juni dukkede der en ny CVR-registrering op på Raasted Bryghus, som ellers gik konkurs i begyndelsen af maj. I dag kom forklaringen på, hvad det går ud på. Raasted Bryghus har opdateret med følgende:

Raasted Bryghus sender efter en længere pause igen øl på markedet, og allerede i slutningen af juli er der øl på gaden fra det hæderkronede randrusianske bryggeri.

Finanskrisen og store finansielle omkostninger var medvirkende årsager til, at Raasted Bryghus ApS måtte smide håndklædet i ringen. Nu har en gruppe – overvejende lokale – erhvervsfolk støttet op om bryghuset, og gjort det muligt at drive selskabet videre. I fællesskab er strategien lagt, og vi tør godt love, at vores udsalgspriser får et dyk, men måske endnu vigtigere er, at den høje kvalitet og det gode bryg bevares, så Raasted Bryghus igen bliver leverandør af øl-oplevelser i verdensklasse.

Brygger vil forsat være Martin Jensen, og der vil som tidligere kun blive brygget på udvalgte gode råvarer.

Efterspørgslen på specialøl er stadig stor, og vi ser en lys fremtid for bryghuset. Raasted Bryghus vil værne om de værdier og holdninger til øllet og verden omkring os der har bragt Raasted’s gode øl på manges læber – og i manges glas.

Med venlig hilsen

Raasted Bryghus A/S

Raasted Bryghus er nu registreret på Tinvej 2 i den sydvestlige del af Randers. Bemærk at det er Raasted Bryghus A/S. Før var det Raasted Bryghus ApS.

Læs også:

De gyldne dråber fra Raasted flyder igen (Randers Amtsavis)

Trackbacks

  1. [...] Beerticker.dk BETA Ølnyheder 24/7 « Raasted Bryghus starter igen [...]

  2. [...] Raasted Bryghus starter igen (Beerticker.dk) [...]

  3. [...] Anmeldelsen er tydeligvis skrevet før Raasted Bryghus startede igen. [...]

  4. [...] Bryghus: Før bryghuset genopstod fra konkursen, efterlyste jeg, om nogen havde set Imperial Wheat Stout blive solgt kommercielt. Og [...]

  5. [...] Amtsavis skriver i dag om Raasted Bryghus, der kom op og køre igen sidste år som Raasted Bryghus A/S efter en konkurs: Ganske kort fortalt drives bryghuset nu ved, [...]

  6. [...] Raasted Bryghus starter igen (Beerticker.dk) [...]

Skriv en kommentar

*