Ny øl: Nørrebro Bryghus SkumringsPorter

Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus SkumringsPorter (8,2%):

En engelsk inspireret stærkporter på 8,2% brygget til aftenen, til når mørket falder på og den indre morfar melder sin ankomst. Øllet er dybbrunt med en beige skumkrone. Aromaerne kommer fra mørk malt og tilsatte kakaoskaller, mens smagen går i sødlig mokka-retning med hyggelige ristede malttoner til overflod.

Phillip Friis og Andreas Polfareren Pedersen står bag opskriften.

På fad ved bryggerirestauranten i Ryesgade, København.