Ny øl: Ghost Brewing Double Evil

Morten Kristoffersen, Ghost Brewing regner snart med, at kunne levere meget mere øl. Alle nye øl i år er blevet brygget ved Ølsnedkeren på Nørrebro. Med overtagelsen af Stronzo’s konkursbo i Nordsjælland, kan Ølsnedkeren snart kontraktbrygge meget mere. Endvidere kan Ghost Brewing dermed også introducere flaskeøl. Seneste nye øl fra Ghost Brewing er Double Evil.

Ghost Brewing Double Evil

Ghost Brewing Double Evil (8,8%): Imperial IPA.

Så er der HUMLE til folket. Med en ualmindelig solid humleprofil ( IBU 281 ) bestående  af Ahtanum, Simcoe, Vic Secret og Mosaic, er der lagt op til ren guf i den gode ende af skalaen.

Fadøl, brygget ved Ølsnedkeren.