Mikkeller flytter til Vesterbrogade

Opdateret

Test bryganlæg, smagerum, netbutik samt kontor skal der være på Vesterbrogade i København. Mikkeller flytter til de nye lokaler i morgen.

Mikkeller flytter i morgen ind i lokaler på Vesterbrogade 20 i København, blot 3 minutters gang fra Mikkeller Bar i Viktoriagade. De 275 kvadratmeter skal være basis for kontor, netbutik, smagerum samt et pilotbryggeri.

For tiden ses der på hvilket test bryganlæg, der skal være i de nye lokaler, oplyser Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller til Beerticker.dk.

Mikkeller får flere gange om ugen forespørgsler, om at arrangere smagninger på Mikkeller Bar. Men der holdes kun få, fordi man ikke ønsker at lukke baren. Når smagerummet er klart, kan der nu i stedet for holdes smagninger på Vesterbrogade.

Udover Mikkel Borg Bjergsø selv, så har Mikkeller nu tre fuldtidsansatte i bryggeridelen: Thomas Schøn – den første ansatte i Mikkeller samt Stig Mansfeldt og Tore Gynther. Tore er også den ene halvdel bag To Øl. Desuden er der lige kommet en svensk praktikant – Irina fra Malmø, der hovedsageligt skal beskæftige sig med Copenhagen Beer Celebration.

James Andersen er fuldtids barchef ved Mikkeller Bar, der ellers har ca. 10 deltids bartendere.

Mikkeller har lager ved Amager Bryghus.

Fra arkivet: