Jyllands-Posten tester tyske øltyper

Ayinger Celebrator Doppelbock

Christian Andersen har i Jyllands-Posten testet fem øl, der er tyske øltyper.

Tre øl får fem af de seks mulige stjerner.

Bayreuther Bierbrauerei Aktien Original 1857:

En lækker mellemting mellem en helles og en pilsner. Crispy som en pilsner, maltsødme fra en helles. Humlebid fra pilsneren, drinkability og blødhed fra en helles. Snehvidt og fast skum. Frisk og saftig med en pæn syrlighed. En enkel, men stor øl. Hvis den var skænket fra fad i Franken, Bayerns nordlige ølrige region, havde den fået seks ud af seks stjerner.

Brauerei Aying Celebrator:

I stil med Paulaners berømte “Salvator”, men mere afdæmpet på alle parametre. Aromaerne i denne nærmest sirupsfede, kaffefarvede øl er først og fremmest den kraftigt ristede malt, men toner af mørk chokolade, karamel og rosiner presser sig på. Sødmen er på trods af bolsje-aromaer holdt velgørende nede, og i øllens finish er der både tørhed og bitterhed.

Jack’s Abby Brewing Cascadian Schwarzbier:

Aromaerne af citrus og fyrrenåle fra de amerikanske humler klæder denne mørke IPA wannabe schwarzbier fra Massachutes. For mange amerikanske håndværksbryggere er det kendetegnende, at de går amok i humle, og “Cascadian” rummer således både humlerne centennial, simcoe, columbus og chinook, men humleprojektet indgår heldigvis i en balanceret øl. Andre aromaer er rosiner, kold kaffe, ristede hasselnødder og mørk karamel.

  • 5: Bayreuther Bierbrauerei Aktien Original 1857
  • 5: Brauerei Aying Celebrator
  • 5: Jack’s Abby Brewing Cascadian Scharzbier
  • 4: Brauerei Maisel Weisse
  • 4: Fur Bryghus Fur Bock

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *