Ekstra Bladet tester øl fra små danske bryggerier

Ole Madsen har i Ekstra Bladet testet fire danske øl fra mikrobryggerier, “der er mere håndholdte end de fleste”.

Chili Lakrids Ale fra Det Lille Bryggeri får fem ud af seks stjerner:

Den kastanjebrune ale, der er krydret med chili og lakrids, ingredienser som bryggeriet har en forkærlighed for, er rund, sød og pebret, og leder tankerne hen mod flydende finsk lakrids med noter af cholkolade og chili. Slik for ølnørder.

Bitches Brew fra WinterCoat får ligeledes fem stjerner:

Den belgisk inspirerede øl, Bitches Brew, som er opkaldt efter en Miles Davis-plade fra 1969, er en gylden, letsyrlig, karakterfuld ale med noter af friskbagt flute og citrus. Kort sagt en øl fuld af velsmag og jazz.