Ekstra Bladet: Fem stjerner til Gouden Carolus og La Choulette julebryg

Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen tester i dagens avis fire udenlandske julebryg.

Gouden Carolus Christmas

Gouden Carolus Christmas fra Het Anker får fem af de seks mulige stjerner:

Nyklassiker. Øllen overtog den belgiske julebrygtrone efter St. Feuillien og blev kåret som årets julebryg ved Danske Ølentusiasters ølfestivaler i 2005 og 2006. I dag er det en julebryg, der deler vandene på grund af den karakteristiske krydring med stjerneanis. Men det er også en fuldfed øloplevelse, et overflødighedshorn af smags- og duftnuancer som for eksempel svesker, rosiner, kanel, koriander og lakrids.

Den franske La Choulette De Nöel får ligeledes fem stjerner:

Den smukke, kobberfarvede øl har et tæt blødt hvidt skum, vinøs attitude, og både i smag og aroma er der noter af malt, karamel, rosiner, blommer, nødder, chokolade og varmende alkohol.

Læs mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *