Ølbutikken får Den Regionale Ølpris

Ølbutikken som Jeppe Jarnit Bjergsø og Michael Peyk står bag får Den Regionale Ølpris fra Danske Ølentusiaster Region København i år.

Fra Ølbutikkens nyhedsbrev:

Den Regionale Ølpris!

Det er med stolthed i stemmen at vi kan fortælle at vi er blevet valgt til at modtage “Den regionale Ølpris 2010″ for region København!!

Danske Ølentusiasters regionale ølpris uddeles til en person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden. Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejde for.

Derfor vil der ved tildelingen blive lagt stor vægt på, at prismodtageren:

  • er gået forrest i lokalområdet for at vise nye sider af øllets verden
  • har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til det gode øl
  • har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og kan anvendes

For at fejre at vi modtager prisen efter 5½ års hårdt arbejde for at lære danskerne at drikke bedre øl, vil vi åbne et fad (Cantillon) geuze, da det i sin tid var en af grundene til at vi åbnede butikken, nemlig at udbrede kendskabet til den ædle øltype lambik! Fadet vil blive skænket ud gratis så kom ned og fejr dagen med os!

JK Holtmann skifter navn til Three Amigos

De 3 mænd bag kontraktbryggeriet JK Holtmann omdøber det til Three Amigos.

JK Holtmann tog tidligere i år skridtet fra håndbryggere til kommercielt kontraktbryggeri. Debuterende med Treehuggin’ IPA i maj – brygget ved Amager Bryghus. Efterfølgende var der et enkelt fad Beast Special Limited Bar Edition ved åbningen af Mikkeller Bar – en Imperial Stout.

Nu tager de navneforandring til Three Amigos – formelt registreret som Three Amigos Brewing I/S.

JK Holtmann startede i 2008 på Frederiksberg Tekniske Gymnasium, hvor Jesper Klausen og Lars Holtmann begyndte på håndbrygning. Jakob Sobocki stødte efterfølgende til som grafiker og website ansvarlig.

Fra arkivet:

Ny øl: The Evil Twin Porta Potti Porter

The Evil Twin Porta Potti Porter (8,35%):

Porti Potti Porter, som er opkaldt efter en af verdenshistoriens største opfindelser, nemlig det kemiske toilet, er en mørk, cremet og dejlig ristet porter “tør-frugtet” med frysetørrede jordbær og solbær i store mængder. Frysetørrede bær er en bekostelig delikatesse, det mest bruges i finere madlavning og så vidt vides ikke er brugt i øl før.

Får premiere onsdag 1. september kl. 15 i Ølbutikken.

Ny øl: BrewPub København Baron von Richthofen

BrewPub København Baron von Richthofen (5,2%): Sydtysk Lager.

Brygmester Hans-Ole Kragelund har ladet sig inspirere af de årlige fester i Bayreren, og begået en usædvanlig velsmagende lager-øl i stil med netop den tyske øl ”Oktober Fest”.

Richthofen er opkaldt efter den navnkundige pilot fra 1. verdenskrig, også kendt under det mere populære navn Den Røde Baron. Richthofen er vores nyeste lyse undergærede øl, og er stilmæssigt i tråd med lager-øl fra det sydlige Tyskland.

Det er en velsmagende øl med moderat bitterhed, og er aromahumlet med den tyske Spalt Select, som smagsmæssigt bidrager med en antydning af blomst og frugt. Dette giver en meget frisk lys lagerøl med en relativ stor fylde, der afsluttes med en tør og moderat bitterhed.

Humle: Spalt Select (aroma) og North Down. Maltprofil: pilsner-, münchner og lys cara. Tysk lagergær. 23 IBU

Tirsdag 31. august

Nyt på Beerticker.dk: Ølbutikken får Den Regionale Ølpris

Øl: Svaneke Bryghus Cand. Hyg. er i dag kommet på ved Lord Nelson i København. Samarbejdsbrygget som fem var med til.

ØlkonsortietKvalitetsbryg navneforvirring afklaret. Foranlediget af Beerticker.dk gjorde opmærksom på, at der allerede eksisterede ølbutikken Ølkonsortiet i Aalborg:

Nyt på Beerticker.dk: JK Holtmann skifter navn til Three Amigos

Nyt på Beerticker.dk: Ny øl: The Evil Twin Porta Potti Porter

Sundhed – endnu en undersøgelse der viser moderat alkoholforbrug er godt: Moderate Drinkers May Toast Research Finding They Live Longer (Bloomberg.com)

Nyt på Beerticker.dk: Ny øl: BrewPub København Baron von Richthofen

Glas: Glass shape can make people drink more (Morning Advertiser)

New Zealand: Danskeren Søren Eriksen står bag kontraktbryggeriet 8 Wired Brewing Co, der vandt guld ved BrewNZ Beer Awards sidste uge med porteren The Big Smoke. Startede oktober sidste år med penge vundet ved poker turneringer. Award winning beer spawned by poker (nzherald.co.uk)

Frederikshavn: Det kniber med billetsalget til to ølfester (KanalFrederikshavn.dk)

Bryggeri Skovlyst reklamevideo: Bryggeri Skovlyst (Skovlyst Production via YouTube)

Bøllingsø Bryghus: Samarbejde med distributør (Bøllingsø Bryghus)

Skagen Bryghus: Øllets Dag bliver fejret på Skagen Bryghus (Skagens Avis)

Voldby Købmandsgaards ølmesse: Øllet flød i Voldby (FavrskovPosten)

Mandag: Se oversigt over mandagens nyheder på Beerticker.dk – samt kort omtalte nyheder om Anders Kissmeyer, Bo L. Jensen, Midtfyns Bryghus, Thisted Bryghus, Grassroots Brewing, ølmenu, Virklund Bryghus, Indslev Bryggeri, Øllets Dag, Nyhavn, oktoberfest.

De store LIVE – tirsdag, 31. august

Opdateres – nyeste nyheder øverst

Carlsberg: Carlsberg says to close Swiss brewery (Reuters)

Carlsberg: Carlsberg: Swiss Unit Shifts Production To Rheinfelden (søg på overskriften i Google News for at få fuld adgang, Dow Jones via The Wall Street Journal)

Carlsberg: Lukker bryggeri og samler produktion i Schweiz (RB-Børsen via Proinvestor)

Carlsberg – kortvarig tilgængelig: Carlsberg: Samler schweizisk produktion i Rheinfelden (Direkt via Sydinvest)

Anheuser-Busch InBev - Storbritannien: jkr Developed Design for Budweiser ’66′ (Popsop)

Foster’s: Foster’s — Australian for “More Market Share” (The Motley Fool)

Anders Kissmeyer samarbejdsbryg lanceres på Mikkeller Bar

På torsdag lancerer Anders Kissmeyer samt Mattias Hammenlind fra Sigtuna Brygghus samarbejdsbryg på Mikkeller Bar.

Lancering af ’Sigtuna Stockholm Syndrom DIPA’ (Mikkeller):

En af de mange spændende og lovende aktiviteter, jeg har tænkt mig at bruge mit kommende arbejdsliv til, er at gæstebrygge hos og med gode venner og kolleger i ind- og udland. Starten på denne del af min kommende karriere foregik, da jeg den 21. juni var gæstebrygger hos den meget dygtige Mattias Hammenlind på Sigtuna Brygghus lidt udenfor Stockholm. Mattias var i januar gæstebrygger på Nørrebro Bryghus, hvor vi bryggede en barley wine med lokal honning fra Sigtuna. Dette øl ligger pt. på Caol Ila fade i Nørrebro Bryghus kælder, og frigivelsen til salg er der mig bekendt ikke endnu taget stilling til.

På mit forslag bryggede vi i Sigtuna sammen en lys dobbelt-IPA, som kommer til at lyde det logiske navn ’Sigtuna Stockholm Syndrom DIPA’, og øllet er nu klar til aftapning på engangskegs.

’Sigtuna Stockholm Syndrom DIPA’ har nået de ønskede 9,0 % ABV (OE: 23 % P) med en bitterhed på 100 BU, og farvemæssigt er vi i den meget lyse ende med ca. 25 EBC. Smagsmæssigt er øllet, udover naturligvis solidt, men afrundet bittert, superfrugtigt, da vi har valgt en intensiv humling. Først i mæsken og derefter hvert 10. minut under kogningen, og afsluttende med en solid tørhumling med vægt på superfrugtige humler – 50 % amerikansk (Simcoe, Amarillo og Columbus), og 50 % New Zealandsk (Nelson Sauvin, Pacific Gem og Green Bullit). Øllet er upasteuriseret og ufiltreret.

’Sigtuna Stockholm Syndrom DIPA’ kommer til Danmark i en uhyre begrænset mængde, og lanceringen vil finde sted på Mikkeller Ølbar torsdag den 2. september, hvor både Mattias og jeg vil være til stede.

Venlig hilsen

Anders Kissmeyer

Brygmester, Master Brewer, M. Sc.

Friturestegt øl

Friturestegt øl. Yderligere kommentarer unødvendige – se selv.

Se mere:

Læs mere:

BeerHere, WinterCoat får topkarakter i Ekstra Bladet

Fire danske rugøl testes af Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen.

Der gives op til seks øloplukkere.

Læs mere:

Kvalitetsbryg med ved Århus Festuge

Opdateret – se hvorfor nederst

I morgen tirsdag samt onsdag tager Kvalitetsbryg projektet del i Innovation Labs NEXT FOOD idébutik.

Fra Agro Food Park

Konsortiet bag Dansk Mikrobryg en del af Århus Festuge

Hvor innovativ må en øl være, så man stadig kan kalde det en øl? Hvordan opfylder mikrobryggerierne forbrugernes nuværende behov? Det er nogle af spørgsmålene, som konsortiet bag projektet “Dansk Mikrobryg – produkt, innovation og kvalitet” ønsker at få besvaret ved deres deltagelse i Århus Festuge.

Konsortiet, hvor bryggerierne Thisted Bryghus, Baldersbrønde, Indslev og Gravballe Bryghus bl.a. indgår sammen med AgroTech og KU LIFE, Københavns Universitet, tager i Århus Festuge del i Innovation Labs NEXT FOOD idébutik, der i år er placeret på Frederiksgade i Århus C. Idébutikken præsenterer nogle af de mest innovative produkter og idéer inden for fødevareindustrien netop nu, og lader den gængse borger gå på opdagelse i fremtidens univers.

Målet med konsortiets deltagelse er at undersøge, hvor langt man kan gå i den innovative og kreative proces med at skabe en spændende og god mikrobryg, som er tiltalende for forbrugeren. – Vi stikker en føler ud for nutidens tendenser, og samtidig får vi en fornemmelse af, hvilken type øl, der tiltaler de forskellige målgrupper, siger Mathias Andersen, innovationskonsulent for AgroTech og projektkoordinator for konsortiet. – Målet er at få den almene borgers syn på specialøl i uformelle omgivelser, som kan anvendes til basis for en mere detaljeret forbrugerundersøgelse.

Konsortiet vil være at finde i Idébutikken torsdag og fredag i denne uge, hvor der uddeles massevis af smagsprøver, og man har mulighed for at få noget mere at vide om de forskellige bryggerier og konsortiet.

Innovation Labs NEXT Food idébutik er åben 11-17:30, Frederiksgade 78A.

Opdatering fra Agro Food Park foranlediget af, at der i forvejen eksisterer ølbutikken Ølkonsortiet i Aalborg:

OBS: Vi har i en tidligere udgave af denne artikel fejlagtigt kaldt konsortiet bag “Dansk Mikrobryg – produkt, innovation og kvalitet” for Ølkonsortiet. Dette er en fejl, og vi beklager mange gange.

Fra arkivet: