BeerHere fortsætter selvom Christian Skovdal Andersen flytter til Sydafrika

Søgaards Bryghus overtager væsentlig del af ansvaret for BeerHere.

Som det tidligere kortfattet er fremgået flytter Christian Skovdal Andersen – lig BeerHere og før da Ølfabrikken – til Sydafrika. Har nu fået detaljer fra ham selv.

Konkret flytter Christian Skovdal Andersen til Cape Town 30. november på ubestemt tid, sammen med sin danske kæreste.

Det er aftalt med Claus Søgaard, at Søgaards Bryghus overtager produktion, distribution og fakturering af BeerHere for Christian Skovdal Andersen, mens han er væk. Søgaards Bryghus brygger i forvejen en stor del af BeerHere’s øl.

Produktudvikling og branding tager Christian Skovdal Andersen sig fortsat af fra Sydafrika. Hvordan PR og marketing skal varetages fremover er uafklaret på nuværende tidspunkt.

Produktionen af de eksisterende mærker vil fortsætte uændret, og lancering af tre nye øl i månederne efter jul er også planlagt. Salg og distributionen vil fortsat være gennem Klosterbryggeriet i Jylland og Bryg & Vin på Sjælland.

Læs også:

Christian Skovdal Andersen flytter til Sydafrika (Beerticker.dk)

Ølfabrikken (altså den rigtige), Dekadance (Allbeer)

Trackbacks

  1. [...] de udenlandske (audio – DR P4 Fyn) Christian Skovdal Andersen – BeerHere og før da Ølfabrikken – flyttede i denne uge på ubestemt tid til Cape Town, Sydafrika. Passende anledning til at bringe følgende. Ses på [...]

  2. [...] Der er nu grænser for, hvor meget Beer Here’s Christian Skovdal Andersen mærker til vinter lige nu, eftersom han er flyttet til Sydafrika! [...]

  3. [...] efterår chokerede Christian Skovdal Andersen den danske ølverden, da han meddelte, at han flyttede til Sydafrika. Han havde skabt sig et meget stort navn. Først med det gamle Ølfabrikken – siden med [...]

  4. [...] er Christian Skovdal Andersen på vej med hans nye projekt Bierwerk. Slutningen af sidste år flyttede han til Cape Town, Sydafrika. Før da havde han skabt sig et stort navn. Først med det gamle [...]

  5. [...] BeerHere fortsætter selvom Christian Skovdal Andersen flytter til Sydafrika (Beerticker.dk) [...]

Skriv en kommentar

*