Kort nyt: Nørrebro, Løkken, Amager, Søgaards, Midtfyns, Årets Danske Ølnyhed, Kølster osv.

Nørrebro Bryghus: Det indslag med Jan Gintberg og Felix Smith i TV2 Weekend Weekend, der blev sendt lørdag, er nu lagt på nettet. Er ikke lig det “opvarmnings indslag”, der tidligere er lagt på nettet.

Løkken Nye Bryghus har som omtalt fået medhold i Fogedretten om, at de kun må bruge Stygge Krumpen navnet til øl.

Amager Bryghus: Morten Valentin Lundsbak har været i Aalborg. Morten (tv) og Jacob Storm ses her ved det nye bryganlæg, der blev taget i brug  23. december. Foto: Morten Tietze. Amager-besøg (ale.dk, Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Aalborg)

Rettelse: Brygland/Brygladen.dk: Beerticker.dk skrev 4. februar fejlagtigt, at Klaus Egebjerg var involveret i det nu lukkede Brygland – leverandør til håndbryggere. Det er ikke korrekt. Det er Brygladen.dk, som stadig eksisterer, Klaus Egebjerg er med i – foruden han også er med i Bryggeriet Kvajj samt den nye råvareleverandør Nordicbrew. Beerticker.dk beklager fejlen.

Gueuze fik Thomas Knudsen åbnet øjnene for af brygmester Jan Paul, Svaneke Bryghus. Jesus havde valgt øl i dag! (My-Pleasure.dk)

Brian Davis var brygmester ved Søgaards Bryghus fra marts sidste år til oktober, hvor han blev opsagt. Er nu vendt tilbage til Chicago i USA, hvor han startede som brygger ved Goose Island Beer Co. for en uge siden. Det var ellers seriøst på tale, at han skulle være brygger ved Midtfyns Bryghus. Bjarne Olsen’s midlertidige arbejde ved Søgaards Bryghus er i øvrigt slut nu.

Årets Danske Ølnyhed 2011/ Nye danske øl i 2011 - Højt Skummende skriver: ”Listen over nye øl er de sidste år blevet lavet af Beerticker, men efter uoverensstemmelser mellem Beerticker og ølentusiasterne, har disse i år selv måtte lavet listen. Det store arbejde med at indsamle listen over øl, er lavet af Kjeld Vang Lauritsen fra ølentusiasternes bestyrelse, men selv om det selv sagt må have været en kæmpe arbejde, og taget mængder af tid, har årets liste tydeligt illustreret forskellen på en liste lavet af en entusiast, og en liste lavet af en professionel. Den er simpelthen spækket med fejl, og mangler desuden 40 øl.” Rent faktisk mangler 76 øl – og 39 øl er fejlagtigt medtaget. Ulkløb Blog har også sammenlignet de to lister over nye danske øl i 2011, der eksisterer.

Ulkløb Blog ser tilbage på 2011Årets bedste 2011 (Ulkløb Blog)

Kølster Malt og Øl åbner som omtalt 10. februar på Krogerup Avlsgård. Ny video fra i dag hvor Per Kølster viser rundt.

Kalorier: Hvor meget feder min øl? (Samvirke)

København: Besøg af svensker. Årets första Köpenhamnsvistelse (Kornmalt & Humlekottar)

Norge:

Nye øl: Pladderballe Bryghus Brodtgaard Basement Reserve, Kakerlakpuler, Kalapøjser, Monrad & Rislund Classic Pilsner

Pladderballe Bryghus Brodtgaard Basement Reserve (5,7%): IPA.

Brodtgaard Basement Reserve, er en frisk ale som vi med gavmild hånd har tilsat såvel bitter- som aromahumle. Vi har også tørhumlet den, for at få smagen af den grønne og friske humleplante. En øl for humleelskere.

Brygget af bygmalt, gær, vand og godt med humle.

Pladderballe Bryghus Kakerlakpuler (6,8%): Stout.

Kakerlakpuler fra Pladderballe Bryghus er en dejlig kraftig og fyldig stout. Her er ikke sparet på den hårdt ristede malt, der giver den sorte farve og kaffenoter. Her er også anvendt caramel-malt. Kombinationen giver noter af karamel/lakrids.

Brygget af bygmalt, humle, gær og vand.

Pladderballe Bryghus Kalapøjser (5,5%): Brown Ale.

Kalapøjser fra Pladderballe Bryghus, er en traditionel Brown ale.. Det er en sødmefuld øltype med store mængder af caramel-malt. Humlebitterheden er moderat. Kalapøjser nydes erfaringsmæssigt i lige stort omfang af mænd og damer.

Brygget af bygmalt, humle, gær og vand.

Pladderballe Bryghus Monrad & Rislund Classic Pilsner (5,3%):

Classic Pilsner fra Pladderballe Bryghus er en herlig frisk pilsner. Der er brugt lidt hvedemalt for at give karakter og godt skum. Den flotte farve samt karamelnoterne, kommer fra Caramel-malten. Humlebitterheden er moderat. Man fornemmer den friske humle, men den er ikke dominerende.

Brygget af hvede og byg, malt, humle, gær og vand.

Fra arkivet:

Gundestrup Mejeri og Bryghus får ny brygmester

Opdateret

Bo Abelgren Ehlers afløser brygmester Ditlev Jørgensen, der nu går på pension. Var ellers i gang med selv at starte mikrobryggeri.

Den 32-årige Bo Abelgren Ehlers afløser 1. juni Ditlev Jørgensen som brygmester på Gundestrup Mejeri og Bryghus. Ditlev Jørgensen ønsker nu at gå på pension.

Bo Abelgren Ehlers var ellers i gang med at starte HumleBo Mikrobryg op i tilbygning på privatadressen på Tåsinge ved Svendborg. Det bliver nu forsøgsbryggeri i stedet for. Humlebo Mikrobryg var ellers kommet så langt, at der var prøvebrygget – foruden det siden 1. januar var registreret som selskab.

Bo Abelgren Ehlers er håndbrygger, medlem af Svendborg Bryglaug og netop uddannet øldommer.

Ditlev Jørgensen var tidligere skolelærer, foruden han har været “inden for glasfiber”. Han blev færdiguddannet som diplombrygger i 2010. Få dage senere ville han ellers kunne have kaldt sig pensionist. Ølinteressen har været udfoldet som håndbrygger i Svendborg Bryglaug lige som Bo Abelgren Ehlers.

Gundestrup Mejeri og Bryghus er specielt i de bredere medier blevet kendt på at brygge Valle’s Bock på valle fra osteproduktionen. Senest i et indslag på TV2 Nyhederne.

Fra arkivet:

Stygge Krumpen øl kun tilladt fra Løkken Nye Bryghus

Opdateret

Børglum Kloster lavede i samarbejde med Søgaards Bryghus Stygge Krumpen øl. Søgaards Bryghus har også tidligere brygget Stygge Krumpen for Løkken Bryghus.

Løkken Nye Bryghus har i Fogedretten fået medhold i, at kun de må bruge Stygge Krumpen navnet til øl. Løkken Bryghus har siden 2008 haft en øl på markedet med det navn.

Stygge Krumpen var biskop på Børglum Kloster, og var en af rollerne i TV2′s julekalender sidste år – Ludvig & Julemanden, der var optaget på Børglum Kloster. I den forbindelse kom en øl med navnet Stygge Krumpen på markedet. Nordjyske.dk skriver:

Løkken Nye Bryghus havde slæbt klosteret i retten, fordi godsejer Hans Rottbøll i samarbejde med Søgaards Bryghus i Aalborg havde fået lavet øl med navnet Stygge Krumpen.

Fogedretten afgjorde, at Børglum Kloster dermed har overtrådt både Varemærkeloven og Markedsføringsloven.

- Det var vigtigt for os at få slået fast. Stygge Krumpen er vores næstbedst sælgende øl, fortæller advokat Uffe Bass Johansen, der er med i den ejerkreds, der har genetableret bryghuset i Løkken under navnet Løkken Nye Bryghus, efter at Løkken Bryghus gik konkurs.

- Et navn på en vare er identisk med varens identitet. Det er faktisk en af de vigtigste værdier, som fortæller forbrugeren, hvor varen kommer fra, siger Uffe Bass Johansen.

Søgaards Bryghus har faktisk også brygget Stygge Krumpen for det gamle Løkken Bryghus ApS, der gik konkurs i november. Men som hurtigt blev genoplivet af den nye ejerkreds i Løkken Nye Bryghus ApS.

Claus Søgaard, Søgaards Bryghus sad i bestyrelsen for Løkken Bryghus ApS fra maj sidste år. For over et år siden overtog Søgaards Bryghus otte lagertanke, brygmester Niels Thomsen og produktionen fra Løkken Bryghus – som blev flyttet til Aalborg.

Brygmester Niels Thomsen er nu tilbage i Løkken ved Løkken Nye Bryghus.

Claus Søgaard siger til Nordjyske.dk:

- Det er da oplagt, at Børglum Kloster i forbindelse med julekalenderen har en øl med navnet Stygge Krumpen. Og selve navnet Stygge Krumpen er jo ikke beskyttet. Det her er juridiske spidsfindigheder, og det er ikke mit bord.

Løkken Nye Bryghus kræver nu 60.000 kr. fra Børglum Kloster i en erstatningssag.

Sammen med den nye øl Elsebeth Gyldenstjerne – en Steam Beer bliver Stygge Krumpen de første øl, der kommer på markedet fra Løkken Nye Bryghus. Det sker i løbet af foråret.

Læs mere:

Kort nyt: Gavnø, Føniks, Vestfyen, NOx-afgift, Refsvindinge, Nørrebro, Carlsberg, Bøgedal osv.

Slotsbryggeriet Gavnø er som omtalt nu et nyt bryggeri efter skilsmisse fra Føniks. Det lejede anlæg fra Bov Bryg/Mogens Damm er ikke fuldt installeret endnu. Men der brygges allerede på det nu.

Næstvedbryggeriet Føniks direktør John Serritzlev siger om skilsmissen fra Gavnø: “Som ved mange skilsmisser var der ikke blide toner ved afskeden”. Udover den tyske brygmester Alexander Fritz er Niels Kiens ny brygger ved Føniks. I stedet for det ellers forventede destillations anlæg fra Mogens Damm er der nu skaffet et fra kinesisk samarbejdspartner. Der er planer om biograf og veteranbilsmuseum på den nye lokalitet Fabriksvej 26.

Bryggeriet Vestfyen tapper 32.000 dåser i timen på dåsekolonnen, der blev taget i brug i oktober. Siden 1. januar er der blevet leveret dåser til grænsehandlen. Bryggeriet fylder 32.000 dåser i timen (LokalAvisen Assens)

NOx-afgift: “Regeringens bebudede forhøjelser af en femdobling af den såkaldte NOx-afgift kommer især til at ramme de danske bryggerier hårdt. Så hårdt, at der bliver tale om forhøjelser af afgiften fra 450 millioner kroner i 2011 til 1.344 millioner kroner i år. Det fremgår af tal, som Bryggeriforeningen har udregnet for Den Korte Avis. Der er her tale om en stigning på 202 procent.” Bryggerierne betaler gildet (Den Korte Avis)

Bryggeriet Refsvindinge deltager i Barcelona Beer Festival 9. til 11. marts. Refsvindinge’s øl sælges under navnet CervesArt i Spanien. Refsvindinge eksporterer til Spanien –  nord for Barcelona. Er kommet op at køre via datteren til John og Ellen Rasmussen – indehaverne af bryggeriet. Datteren bor i Spanien.

Nørrebro Bryghus: Nørrebro Bryghus – en hyllning! (Kornmalt & Humelkottar)

Herslev Bryghus søger salgskonsulent. Salgskonsulent for mikrobryggeri (Jobnet)

Carlsberg i Fredericia har nu åbnet for rundvisninger:

Ølfabrikken: Sloganændring fra “livet er for kort til lorteøl!” til “livet er til kvalitetsøl”. Politisk korrekt øl-volapyk (Netetiket’s Blog)

Nordicbrew er ny råvareleverandør, som Jesper Vognsen og Klaus Egebjerg står bag. Klaus Egebjerg er også involveret i Brygladen.dk og Bryggeriet KvajjNordic Brew (ale.dk)

Brygland er lukket – leverandør til håndbryggere. Brygland (Håndbrygforum)

Danske Ølentusiaster har haft stormøde for tillidsfolk i Kolding: Ølentusiaster skåler i Kolding (Budstikken Kolding)

Bøgedal Bryghus har Berlingske Tidende besøgt. “På den firlængede gård Bøgedal ved Vejle Ådal har bryggerparret Casper Vorting og Gitte Holmboe indrettet bolig og bryghus i de tidligere kostalde. Deres øl har på rekordtid fået status i verdensklasse.” Brygmesterens boheme-bolig (FRI)

Ølsmagning i Kongerslev: “Ølhunden glammede” i Kongerslev (Østhimmerlands Folkeblad)

Faxe i Rusland: Faxe. Крафтовая банка для традиционного лагера или история одной домашней пивоварни.se dansk oversættelse her

Tyskland: German beer drinking slide stopped by warm weather (Reuters)

USA: Den amerikanske ølrevolution (Glocalbeer)

Nye øl: Kolding Bryglaug Anna Batch II, Hvede

Kolding Bryglaug Anna Batch II (5,6%): Sort IPA. Ny opskrift.

Kolding Bryglaug Hvede (6%): Tørhumlet hefe-weizen.

Begge på fad ved You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Øl-noter: BrewDog, Jester King, Kolding Bryglaug, Fanø, The Kernel, Sixpoint, Mikkeller osv.

BrewDogAbstrakt AB:08 (11,8%) er kommet til salg i Danmark – “Deconstructed blonde imperial stout”. Sammen med Paradox Jura (15%) – Imperial Stout lagret et år på Jura whiskyfad. Foruden Lost Dog (11,5%) der er et samarbejdsbryg med amerikanske The Lost Abbey – Imperial Porter lagret på romfad.

Jester King Craft Brewery Black Metal (9%) – Imperial Stout og Wytchmaker (7,3%) – Rye IPA er nu til salg i Danmark.

Kolding Bryglaug Hvede (6%) samt Black IPA’en Anna Batch 2 er kommet på ved You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Fanø Bryghus: Omtalen af ølfestival på Dronning Louise i Esbjerg er opdateret, med de seneste oplysninger om hvilke øl kommer på. Så som Evil Twin Brewing DEVFFC,  MQAL9,.8 – ja, det er navnet. Se listen her for de seneste opdateringer: Fanø Bryghus ølfestival på Dronning Louise i Esbjerg (Beerticker.dk)

The Kernel Brewery Breakfast Stout (9,3%) er kommet på ved Mikkeller Bar, København.

Sixpoint Craft Ales 90211 Porter er på ved Christian Firtal, Odense.

Mikkeller: Samarbejdsbrygget Bloody Show – en blodappelsin pilsner - er på vej. Brygget med Against The Grain Brewery fra Kentucky, USA.

Norge: Årets Ølnyhet 2011 samt Årets Bryggeri 2011 stemmes der nu bl.a. om i Norge. 141 norske øl er med i afstemningen. Stem på årets øl og bryggeri 2011 (Norøl)

Ølanmeldelser:

Nye øl: Thisted Bryghus Hyllie, Weisse

Thisted Bryghus Hyllie (5%): Øl med hyldeblomst.

Hyldeblomsten giver denne øl en karakteristisk, aromatisk smag, der allerede lokker, når du dufter til den. De liflige blomster afbalanceres af bygmalt og humle, der ved første tår forsikrer dig, at dette er en dejlig frisk specialøl.

Specialøl brygget af bygmalt og humle. Tilsat hyldeblomstekstrakt.

Thisted Bryghus Weisse (5%): Bryggerens Weissbier.

Hvedemalten bidrager med en frugtagtig aroma og en naturlig syrlig eftersmag. Symbiosen med bygmaltens sødme gør øllet frisk og harmonisk. Den lette syrlighed og lave bitterhed gør denne øl forfriskende og til et godt alternativ til de ”kraftigere øltyper”.

Brygget af hvedemalt, bygmalt og humle.

Desuden er den kendte Thy Classic nu kommet ud under navnet Claes:

Flying Couch Brewing lanceres 11. februar

Peter Sonne’s nye kontraktbryggeri Flying Couch Brewing har officiel premiere på Ørsted Ølbar.

Det nye kontaktbryggeri Flying Couch Brewing lanceres officielt 11. februar på Ørsted Ølbar i København kl. 15 til 23:30.

Med de tre første øl inklusiv Dude (5,5%), der havde forpremiere ved Frederikssund Øl Smagning – American Pale Ale med Chinook og Cascade humle.

Foruden to øl som Flying Couch Brewing har brygget til Ørsted Ølbar – porterne Black Dog (5,5%) og Black Bean Dog (5,5%). Samme øl bortset fra der også er kaffe i sidstnævnte. Ørsted Ølbars ejer Kim Christiansen samt personale var på Nørrebro Bryghus, da der blev brygget.

De første 120 Dude øl fra kl. 15 er gratis.

Peter Sonne, der står bag Flying Couch Brewing, er brygmester ved Halsnæs Bryghus og Nørrebro Bryghus restaurantbryggeri – foruden han brygger på Herslev Bryghus. Flying Couch Brewing øllet brygger han ved Nørrebro Bryghus. Jannik Sahlholdt er desuden samarbejdspartner i projektet.

Fra arkivet:

Jan Gintberg og Felix Smith på Nørrebro Bryghus

Opdateret med indslaget der blev sendt i Weekend Weekend.

Jan Gintberg medvirker i TV2 programmet Weekend Weekend i morgen. I forvejen er der lagt et klip på nettet, hvor Jan Gintberg og tv-værten Felix Smith er på Nørrebro Bryghus – ses nederst. Kasper Larsen, der er Nørrebo Bryghus ølambassadør, medvirker også.

Øverst er opdateret med det, der blev sendt i Weekend Weekend, hvilket ikke er lig videoklippet herunder.