Amager Bryghus og Evil Twin Brewing brygger Imperial Stout

Evil Twin Brewing Amager Bryghus From Amager With Love

I morgen torsdag brygger Amager Bryghus et samarbejdsbryg i USA sammen med Jeppe Jarnit-Bjergsø, Evil Twin Brewing. Han residerer nu i Brooklyn, New York.

Det foregår ved Evil Twin Brewing’s “husbryggeri” Westbrook Brewing Co., hvor en stor del af Evil Twin’s øl kontraktbrygges.

Der skal brygges 6.500 liter “From Amager With Love” – en Imperial Stout med blåbær.

Amager Bryghus stiftere og ejere Jacob Storm og Morten Valentin Lundsbak er for tiden i USA i anledning af, at de deltog i ølfestivallen The Festival i Los Angeles. I går var de i Kentucky, hvor de lavede et samarbejdsbryg med Against The Grain.

I forbindelse med Copenhagen Beer Celebration sidste år, havde Amager Bryghus besøg af Against The Grain, hvor The Great Big Kentucky Sausage Fest blev brygget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *