Årets Danske Ølnyhed 2013: Hornbeer tilbage som sejrherre

Hornbeer Viking Chili Stout

Med et mulehår lykkedes det Hornbeer at vende tilbage som sejrherre ved Årets Danske Ølnyhed. Hornbeer vandt i dag med Viking Chili Stout – en Imperial Stout på 10% – i kategorien 6% og over. Det er i dag offentliggjort ved Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense.

Ægteparret Jørgen Fogh Rasmussen og Gunhild Rasmussen står bag Hornbeer, hvor de henholdsvis bl.a. står for brygningen og kunsten på etiketterne.

Det blev således kun et enkelt år, at Hornbeer var fraværende ved prisoverrækkelsen i Odense. For to år siden vandt Hornbeer en dobbeltsejr, da priserne for Årets Danske Ølnyhed 2011 blev uddelt. Det var første gang prisen var delt i to kategorier. Den gang vandt Hornbeer med Dryhop for øl op til 6%, og The Fundamental Blackhorn for øl på 6% og over. Det var en suveræn sejr med 30% i begge kategorier. Sidste år var det Indslev Bryggeri, der fik en dobbeltsejr.

Hornbeer Caribbean Rumstout blev Årets Danske Ølnyhed 2008 – det år hvor Hornbeer debuterede på markedet. Desuden har Danske Ølentusiaster udråbt Hornbeer til Årets Bryggeri 2011, 2010 og 2009.

Øl Bryggeri Stemmeandel
Viking Chili Stout Hornbeer 30.4%
Frederik III Imperial Stout Frederiksodde Håndbryggerlaug 29.3%
Willemoes Jul 2013 Bryggeriet Vestfyen 20.8%
Frederiks Jul Indslev Bryggeri 10.3%
Putin Ugly Duck Brewing Co. 9.2%

Beerticker havde forudsagt, at det ville blive en meget tæt kamp mellem Hornbeer og Frederiksodde Håndbryggerlaug.

De to vinderøl i dag fra Hornbeer og Indslev Bryggeri vandt allerede i første runde af Danske Ølentusiasters afstemning i januar. Der hvor alle øl var med. Se det komplette afstemningsresultat fra begge runder her:

Læs mere: