647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået?

Igen i 2008 blev rekorden for antal nye danske øl slået – endda særdeles overbevisende. På min liste, som bogstaveligt blev lavet helt færdigt 31. december, er der 647 nye øl. I 2007 kom der 556. Det er også listen som danner basis for Danske Ølentusiasters afstemning om Årets Danske Ølnyhed/ Bryggeri 2008.

Det betyder vi har haft følgende udvikling i antal nye danske øl i løbet af den såkaldte “ølrevolution” her i landet (lig de 10 år Danske Ølentusiaster har eksisteret):

  • 1999:      17
  • 2000:      15
  • 2001:      21
  • 2002:      30
  • 2003:      54
  • 2004:      82
  • 2005:    234
  • 2006:    506
  • 2007:    556
  • 2008:    647

Fra 2004 og frem er der altså kommet 2.025  nye øl! – 2.162 fra 1999 og frem.

Følgende bryggerier kom med flest nye øl i 2008:

  • 25 – Nørrebro Bryghus (inklusiv Baldersbrønde brandet)
  • 24 – Carlsberg (inklusiv Jacobsen, Kongens Bryghus og Wiibroe)
  • 24 – GourmetBryggeriet (inklusiv Ølfabrikken brandet)
  • 20 – Bøgedal Bryghus (+ en kun solgt i USA)
  • 20 – Det Lille Bryggeri (hed før Roskilde Øl)
  • 20 – Mikkeller (+ en kun solgt i Finland)
  • 19 – Fuglebjerggaard
  • 18 – Amager Bryghus
  • 16 – Søgaards Bryghus
  • 15 – Eastcoast Brewing
  • 15 – Herslev Bryghus
  • 14 – Brewpub København
  • 14 – Kolding Bryglaug

Sammenlign lige det med, hvor mange nye øl der i alt kom i 2002 og årene før! Det gamle Ølfabrikken er dog i en klasse for sig selv med rekorden – 39 nye øl i 2006.

Hornbeer bør også fremhæves. Nåede at komme ud med 13 øl på trods af lanceringen var i maj og bryggeriet nedbrændte 31. juli.  Det var øl nr. 13 – julebryggen, som var på tankene, da det skete.

Nu går det galt?
Apropos ulykker så er der naturligvis mange spekulationer om, at nu går det galt. Og med god grund i disse krisetider. Seneste eksempler fra december er Fanø Bryghus’ konkurs-begæring og Brøckhouse’s betalingsstandsning. Og rygterne kører om hvem bliver den næste.

Mange sammenligner med den udvikling, der har været i USA. Her åbnede mange bryggerier gennem 1990′erne – såkaldte “craft breweries”.  Efterfulgt af et crash i slutningen af årtiet. Men efter årtusindskiftet blomstrede det op igen – nu med langt højere grad af fokus på kvalitet.  Kommer vi til at opleve noget tilsvarende i Danmark? – og bliver det dem som har styr på kvalitet/ det brygtekniske som overlever?

Rekorden der ikke bliver slået?
Jeg vover den spådom, at 647 nye øl bliver rekorden, der ikke bliver slået i nærmeste fremtid.

Flere øl på vej
Men der er skam flere øl på vej. Her er min liste over nye danske øl 2009 – næsten 100 offentliggjorte som er på vej.

 

Læs mere:

647 øl fra 116 bryggerier kandiderer til titlen som Årets danske Ølnyhed 2008 (pdf – Danske Ølentusiaster)

Trackbacks

  1. [...] næsten garanteret være den første af en strøm af nye øl i år. Det Lille Bryggeri indtog sidste år femte pladsen, som det mest produktive af nye danske øl. 20 blev det til – og det er altså et fritidsbryggeri. [...]

  2. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk) [...]

  3. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået?(Beerticker.dk) [...]

  4. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået?(Beerticker.dk) [...]

  5. [...] jeg skrev tilbage i januar ved lanceringen af Beerticker.dk, så var det som udgangspunkt næsten givet, at rekorden fra 2008 [...]

  6. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk) [...]

  7. [...] sammenligning var rekordholderen i 2008 Nørrebro Bryghus, der kom med 25 nye øl (inklusiv Baldersbrønde brandet). Bemærk at [...]

  8. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk) [...]

  9. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & mikro [...]

  10. [...] 647 nye danske øl i 2008 – rekorden der ikke bliver slået? (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & mikro, Øl nyheder [...]

Skriv en kommentar

*